Kærlighed ved første blik!

Lene Viftrup Andersen og Bent Raymon Andersen

Fyrrevej 22

(oktober 2023, rev. april 2024)

”Hvorfor Skovgårde?” Og ”hvad betyder Skovgårde for dig/jer?”
er to spørgsmål, jeg er begyndt at stille nogle af de mennesker, jeg kommer i kontakt med herude. Dette som udgangspunkt for mindre artikler om nutidige husejere i Skovgårde, som måske ikke har boet her så længe, at der er basis for en klassisk artikel til ”Skovgårdes historie”, men som alligevel er værd at skrive om.

Jeg lagde ud med artiklen om ”storfiskeren”, John Hyldgård, i sommers og her kommer en beretning fra Lene Viftrup og Bent Raymond, med efternavnet Andersen, der for 5 1/2 år siden købte hus i Skovgårde, på Fyrrevej 22.

Fyrrevej 22 set fra oven

Barndomsminder fra Skovgårde

Lene og Bent har således ikke nogen lang historie i Skovgårde – og så alligevel…

Det viser sig nemlig, at Lene er kommet her som barn, og har gode minder herfra. Dét at have gode barndomsminder fra Skovgårde og siden vende tilbage hertil af denne grund, er bestemt set før og omtales bl.a. også i en kommende artikel om Thomsens fra Enebærvej.

For Lenes vedkommende var det besøg hos hendes moster og onkel, Inga og John Jensens sommerhus. Parret var fra Randers, som så mange andre i Skovgårde.

Så den omtalte slikbod har nok været på campingpladsen.

”Moster og onkel havde det fedeste sommerhus, synes jeg, men jeg mener, de byggede et andet hus, et murstenhus, da de kom til penge.

Jeg kom der så meget, og husker det som noget skønt og vil rigtigt gerne vide, hvor huset lå”.

Det er før lykkedes mig (Tine) at opklare en adresse på Gyvelvej, som havde stor betydning for en person, der var kommet der som barn (omtalt i foredrag, artikel følger). Så jeg håber det også lykkes her, om end det ikke er så nemt, når ejerne hed Jensen… Kan nogen i dette forum hjælpe?

I hvert fald var det de dejlige minder herfra, der gjorde, at Lene ”overgav sig” til køb af sommerhus.

SOMMERHUSDRØMME

Bent havde længe gerne villet have sommerhus, men Lene synes hun havde rigeligt at gøre rent på – parret har et stort hus i Øster Alling.

Men til et møde i banken, hvor de blev spurgt om deres drømme, luftede Bent sin drøm og fik regnet på, hvor dyrt et sommerhus, de i givet fald ville kunne købe. Området var ikke givet, ud over der max. måtte være en times kørsel dertil.

Parret så annoncer for div. huse på Djursland, og da Lene fandt ud af, at der var et par stykker i Skovgårde til salg, gik hun med til at se dem. De var imidlertid ikke lige deres smag, men da de tilfældigvis kørte hen ad Fyrrevej, fik de øje på nr. 22, hvor der stod et til-salg skilt.

Fyrrevej 22. Foto: Tine Rydahl

KÆRLIGHED VED FØRSTE BLIK

”I bliver de første”, sagde mægleren. En anden var interesseret, men kunne ikke nå ud og se det pga. ophold i udlandet.

”Vi havde snakket om, vi ikke skulle virke for begejstrede, men efter 3 minutter i huset havde mægleren gennemskuet os”, griner parret. Så efter tre kvarter var der skrevet under!

”Prisen kan ikke forhandles”, sagde mægleren, ”huset har kun været til salg i 4 dage, og der har allerede været 35 henvendelser”.

”Så vi betalte prisen, 900.000 kr, men flere venner herude synes det var billigt for et hus som dette.

Vi har ikke gjort det store ved huset, men faldt for det store køkken-alrum.

KENDER MANGE HERUDE

Vi er faldet rigtigt godt til. De første 1 ½ år var EN stor fest. Det var så sjovt, vi havde dårligt tid til andet end komsammen herude.

Det værste var Coronaen! Der var et kæmpe sammenhold på vejen i starten, men det kom aldrig i gang igen efter Coronaen, desværre.

Lene og Bent foran deres sommerhus. Foto: Tine Rydahl

Men på en arbejdsdag i Grundejerforeningen fandt vi sammen med nogle andre og nu er vi altid med her.

Desuden fandt vi ud af, at vi kendte ejerne af Skipperholmen 2. Vi mødte dem til sommerfesten sidste år”, fortæller Bent, der fandt ud af, han kendte manden fra Landbrugsskolen, selvom det var 35 år siden. ”Så nu render vi sammen. Vi kender i det hele taget mange herude”.

Så det var godt, Bent var vedholdende, medgiver Lene. ”Vi skulle faktisk have købt hus herude for mange år siden”, konkluderer Bent.

”Vi er herude mere end hjemme, så Skovgårde betyder rigtigt meget for os. Vi har engang boet her i 8 mnd i streg og bor her altid ca. 200 dage om året.

”Kunne I forestille jer at bo her fast?”: ”Vi skulle måske have gjort det dengang, vi købte huset og kunne sælge vores hus i Øster Alling til en god pris. Nu skal huset derhjemme ikke sælges. Men i Skovgårde føler vi os mest afslappede. Vi har ikke haft gæster ud over børnene derhjemme, det er altid herude.

Her er lækker natur, det er et godt sted, når man har hund, og vi møder altid nogen. Et fantastisk sted”, opsummerer parret og tilføjer:

”Vi kan høre på andre, det er lidt exceptionelt, at man ved hvem naboerne er. I Skovgårde bruger de fleste husene selv, der er ikke så mange lejehuse som andre steder, hvor man ikke kender hinanden”.

Denne artikel kan forhåbentlig yderligere medvirke til kendskabet til hinanden i Skovgårde!

Foto: Tine Rydahl

GRANDKUSINER

Historien har faktisk en sjov krølle mere. Da jeg (Tine) sad og lavede slægtsforskning (en anden af mine passioner, NÆSTEN lige så spændende som Skovgårdes historie!), stødte jeg på navnet Lene Viftrup. Det efternavn siger mig noget”, tænkte jeg, og kom i tanke om, at det da var fra ”Skovgårdes historie”, hvor et af medlemmerne i facebookgruppen hed dette.

Jeg fandt en Lene Viftrup, som jeg ringede til, men det viste sig at være Lenes svigerinde, men blev henvist til den rette Lene.

Og det sjove er, at Lene og jeg er grandkusiner – vores bedsteforældre var brødre. Ingen af os kan huske disse bedstefædre, men det gav alligevel anledning til et langt, spændende besøg hos Lene og Bent og en masse snak om familien.

Normalt besøger jeg jo folk med henblik på Skovgårdes historie, her var det så slægtshistorie, men det gav i sidste ende alligevel til en artikel til Facebook og ”Skovgaarde.dk”.

Og da jeg sidste sommer holdt foredrag i Fjellerup Aktivitetshus, hvem tilbød så kvit og frit at bage til alle 120 deltagere – det gjorde grandkusine Lene!

Foto: Tine Rydahl

FAKTA OM FYRREVEJ 22

Kilder: Dingeo.dk, Tinglysning.dk og Norddjurs kommunes byggesagsarkiv.

Sommerhuset på Fyrrevej 22 i Allingåbro er opført i 1968 og indeholder 5 værelser, et køkken og et badeværelse fordelt på 97 m².

Matrikel 4 A p a r c e l 58 (1966), 4 bn (1968)

Ejere:

2018- :

Lene Viftrup Andersen og Bent Raymond Andersen, købesum 900.000kr

Tidligere ejere:

2013-18:

Anja Jensen og Lars Schjermer Jensen, Frejasvej 45, 8920 Randers NV,

købesum: 663.000 kr

2003-13:

Anne Lise Schjermer Jensen og Kurt Jensen, Rindsvej 25,

Randers, købesum: 520.000 kr

1994-2003: Per Hansen Lund, Løvetandsvej 29, Stevnstrup, 8870

Langå samt Torben Juul Hansen og Lars Juul Hansen.

1986-1994:

Overtoldassistent Arne Holst Nielsen, Prins Christiansgade 4, 8900

Randers

? -1986: Niels Clausen, Tubækvej 5, Vejerslev, 8881 Thorsø

1968-?

Typograf J. Sørensen, Ankerhusvej 4, Dronningborg, Randers

Den første, enkle tegning af huset – og nabohuset, 1966

Tegning 1966

Arkitekttegninger 1986

Tegning 1986

Tilbygning 1996

Ansøgning om byggetilladelse 1996

Tegning 1996

Tilbygning 2005

Lene Viftrup Andersen og Bent Raymon Andersen
Fyrrevej 10

Kærlighed ved første blik!

(oktober 2023, rev. april 2024)

Fyrrevej 22 set fra oven

BARNDOMSMINDER FRA SKOVGÅRDE

Lene og Bent har således ikke nogen lang historie i Skovgårde – og så alligevel…
Det viser sig nemlig, at Lene er kommet her som barn, og har gode minder herfra. Dét at have gode barndomsminder fra Skovgårde og siden vende tilbage hertil af denne grund, er bestemt set før og omtales bl.a. også i en kommende artikel om Thomsens fra Enebærvej.
For Lenes vedkommende var det besøg hos hendes moster og onkel, Inga og John Jensens sommerhus. Parret var fra Randers, som så mange andre i Skovgårde.

Lene fortæller om stedet: ”Jeg kan huske, vi gik lige ud fra slikboden, så ned gennem nogle buske, men kan ikke huske præcist hvor sommerhuset lå. Måske neden for campingpladsen og omkring ”Borgen”, eller lidt længere hen ad Gyvelvej, i første række”.
Så den omtalte slikbod har nok været på campingpladsen.
”Moster og onkel havde det fedeste sommerhus, synes jeg, men jeg mener, de byggede et andet hus, et murstenhus, da de kom til penge.
Jeg kom der så meget, og husker det som noget skønt og vil rigtigt gerne vide, hvor huset lå”.

I hvert fald var det de dejlige minder herfra, der gjorde, at Lene ”overgav sig” til køb af sommerhus.

SOMMERHUSDRØMME

Bent havde længe gerne villet have sommerhus, men Lene synes hun havde rigeligt at gøre rent på – parret har et stort hus i Øster Alling.
Men til et møde i banken, hvor de blev spurgt om deres drømme, luftede Bent sin drøm og fik regnet på, hvor dyrt et sommerhus, de i givet fald ville kunne købe. Området var ikke givet, ud over der max. måtte være en times kørsel dertil.

Fyrrevej 22. Foto: Tine Rydahl

KÆRLIGHED VED FØRSTE BLIK

Dette hus havde ikke været i avisen, men da Lene og Bent konstaterede, at de kunne se vand hele vejen rundt fra husets udsigt mod syd, udbrød Bent: ”her kunne jeg ski´ godt blive gammel”. Huset så godt ud og prisen var ok, så de bestilte en fremvisning.
”I bliver de første”, sagde mægleren. En anden var interesseret, men kunne ikke nå ud og se det pga. ophold i udlandet.
”Vi havde snakket om, vi ikke skulle virke for begejstrede, men efter 3 minutter i huset havde mægleren gennemskuet os”, griner parret. Så efter tre kvarter var der skrevet under!
”Prisen kan ikke forhandles”, sagde mægleren, ”huset har kun været til salg i 4 dage, og der har allerede været 35 henvendelser”.
”Så vi betalte prisen, 900.000 kr, men flere venner herude synes det var billigt for et hus som dette.

Vi har ikke gjort det store ved huset, men faldt for det store køkken-alrum.

KENDER MANGE HERUDE

Vi er faldet rigtigt godt til. De første 1 ½ år var EN stor fest. Det var så sjovt, vi havde dårligt tid til andet end komsammen herude.
Det værste var Coronaen! Der var et kæmpe sammenhold på vejen i starten, men det kom aldrig i gang igen efter Coronaen, desværre.

Lene og Bent foran deres sommerhus. Foto: Tine Rydahl

Men på en arbejdsdag i Grundejerforeningen fandt vi sammen med nogle andre og nu er vi altid med her.
Desuden fandt vi ud af, at vi kendte ejerne af Skipperholmen 2. Vi mødte dem til sommerfesten sidste år”, fortæller Bent, der fandt ud af, han kendte manden fra Landbrugsskolen, selvom det var 35 år siden. ”Så nu render vi sammen. Vi kender i det hele taget mange herude”.

Så det var godt, Bent var vedholdende, medgiver Lene. ”Vi skulle faktisk have købt hus herude for mange år siden”, konkluderer Bent.

”Vi er herude mere end hjemme, så Skovgårde betyder rigtigt meget for os. Vi har engang boet her i 8 mnd i streg og bor her altid ca. 200 dage om året.

Her er lækker natur, det er et godt sted, når man har hund, og vi møder altid nogen. Et fantastisk sted”, opsummerer parret og tilføjer:
”Vi kan høre på andre, det er lidt exceptionelt, at man ved hvem naboerne er. I Skovgårde bruger de fleste husene selv, der er ikke så mange lejehuse som andre steder, hvor man ikke kender hinanden”.

Denne artikel kan forhåbentlig yderligere medvirke til kendskabet til hinanden i Skovgårde!

Foto: Tine Rydahl

GRANDKUSINER

Historien har faktisk en sjov krølle mere. Da jeg (Tine) sad og lavede slægtsforskning (en anden af mine passioner, NÆSTEN lige så spændende som Skovgårdes historie!), stødte jeg på navnet Lene Viftrup. Det efternavn siger mig noget”, tænkte jeg, og kom i tanke om, at det da var fra ”Skovgårdes historie”, hvor et af medlemmerne i facebookgruppen hed dette.
Jeg fandt en Lene Viftrup, som jeg ringede til, men det viste sig at være Lenes svigerinde, men blev henvist til den rette Lene.
Og det sjove er, at Lene og jeg er grandkusiner – vores bedsteforældre var brødre. Ingen af os kan huske disse bedstefædre, men det gav alligevel anledning til et langt, spændende besøg hos Lene og Bent og en masse snak om familien.
Normalt besøger jeg jo folk med henblik på Skovgårdes historie, her var det så slægtshistorie, men det gav i sidste ende alligevel til en artikel til Facebook og ”Skovgaarde.dk”.

Og da jeg sidste sommer holdt foredrag i Fjellerup Aktivitetshus, hvem tilbød så kvit og frit at bage til alle 120 deltagere – det gjorde grandkusine Lene!