Anna Lise Rasmussen
Gyvelbakken 12
(Interview august 2023, rev. september 2024)
Gyvelbakken 12 var et af de 5 huse, der indgik i de guidede ture sommeren 2024. Ét udtryk, der gik igen, da deltagerne besøgte stedet, var ”sikke en perle”. Der kom mange begejstrede udbrud over både hus og udsigt.
Huset er da også sjældent sommerhushyggeligt og dét mange forstår ved ”et rigtigt sommerhus”. Det skyldes ikke mindst ejeren Anna Lise Rasmussens sans for at indrette med genbrugsmøbler og koordinerede pastelfarver.
Jeg havde fornøjelsen af at besøge Anna Lise en smuk augustdag i 2023 og har siden opdateret historien efter den guidede tur i 2024.
6 år med telt på lejet grund
Det var Anna Lises forældre Ejgil og Elna Møller fra Randers, der i 1962 lejede grunden for 800 kr årligt. De boede i en lejlighed i Randers. Ejgil Møller var værkfører i lille møbelpolsterværksted i Vestergade og Elna var syerske. Datteren beskriver, de begge var fra landet og var nøjsomme mennesker.
En lille, lidt skæv grund
Ejgil Møller havde en kollega, Wedderkopp, der havde erhvervet grunden ovenfor og sagde: ” du må herud og kigge”! Det fremgår af de gamle dokumenter, som Anna Lise har bevaret, at grunden Gyvelbakken 12 først var lejet af en anden mand, Andersen, der var fra Herning.
Grunden overdrages til Anna Lises forældre
Anna Lise, der er en årg. 1947 og enebarn, var dermed allerede en ung pige, 15 år, da forældre lejede grunden.
Udsigt til vandet fra den ene ende af grunden
De første år boede familien i telt og der blev der brugt rigtigt megen tid på at bearbejde den skrånende grund. Der blev planet ud, anlagt græsplæne og lavet mange stensætninger for at holde på jorden. Ligesom der blev anlagt mange fine blomsterbede.
Besøg fra København. Gæsterne havde også telt med
Teltliv på Gyvelbakken
Hus på købt grund i 1968
I 1968 købte Møllers grunden af Johannes for 3800 kr. og fik sat hus på.
Udkast til skøde
Grunden er ikke ret stor, 639 kvm, det var før, der var regler for grundstørrelse og Anna Lise husker, Johannes sagde til hendes far: ”Hun møj vil do ha?!” Der skulle også betales for andel i fællesarealet, 6 kr pr. kvm. Det gav 165 kvm oveni.
Huset, der kun er på 25 kvm, er købt færdigt, hos Vorup savværk, og det var lavet som moduler, så man altid kunne sætte mere på. Det var smart ift. ændrede behov og efterhånden som man fik råd til det.
Udsigt mod øst
Der eksisterer ingen gamle tegninger af huset, kun en byggetilladelse. I starten var huset træfarvet, senere brunt, mens det i dag er sortmalet med hvide vinduer.
Anna Lise har bevaret alle papirer vedr. huset. Der er bl.a. en deklaration fra 1965, hvor der står at der skal være levende hegn omkring husene.
Der er også en skrivelse fra Fredningsnævnet fra år 1966. da Møllers ansøger om at bygge. Pga. nærheden til områdets gravhøje, skulle husene være i diskrete farver og med lav sokkel. Desuden skulle eksisterende bevoksning beholdes i videst muligt omfang.
Grunden var da også i mange år omgivet af rigtigt mange, meget store grantræer. Så mange, at man ikke kunne se vandet mod nord og vest. Dengang prioriterede man anderledes, der handlede det mere om at skabe læ og sikre mod indkig.
En velholdt grund
Moren ville egentlig ikke have sommerhus. Men måske blev hun set ikke spurgt, funderer Anna Lise. Heldigvis kom moren til at holde meget af stedet, men det var ikke sommerhuset, hun faldt for, men dét at hun kunne få en have og en grund at passe. Moren var fra landet og elskede sine blomster og køkkenhave herude, for derhjemme boede de i lejlighed. Og det blev særdeles sirligt plejet, noget som Anna Lise har ønsket at videreføre, men nu med færre bede mv at passe. ”Når man ejer noget, skal det være i orden!” er mottoet både hos mor og datter.
Men moren fik alligevel givet Anna Lise et lille hip, da hun sagde, ” ja jeg kan godt se, at det er huset, som DU interesserer dog for, ikke jorden…”
Et nutidigt billede af en af havens “åndehuller”, kaldet Sandkrogen
Anna Lise husker, der var liv og glade dage herude og det behøvede ikke at være så flot og fint. Man afholdt frikadellefester, hvor gæsterne selv medbragte frikadeller og så blev der skrællet en stor gryde kartofler. De første mange år var der ingen strøm og kun koldt vand. ”Det hele var Ikke så opstyltet, man tog de stole, der var, og den mad, der var”, fortæller Anna Lise.
Gæster på verandaen. Bemærk de høje grantræer
Enken beholder huset
Der blev aldrig bygget flere moduler på huset. Ejgil Møller døde, kun 58 år gammel i 1971, 3 år efter huset stod klart. Moren, der da kun var 53 år, var i tvivl om, hun ville beholde det, men gjorde det og kom her en del, men sjældent med overnatning. Og det til trods hun enten cyklede herud fra Randers eller kom med rutebil. Hun var en gæv kvinde, slår Anna Lise fast.
Huset, som blev kaldt ”Pletten”, set fra øst. Her ses en af grundens mange stensætninger
Elna Møller startede med at skrive dagbøger, da hendes mand døde. Anna Lise viste nogle af disse frem. De vidner om morens arbejdsomhed, men også hendes humor.
Uddrag af Elna Møllers dagbøger – fra en dag, da hun var lidt træt af sommerhuslivet!
For moren handlede det meget om at passe huset og især jorden. Der skulle arbejdes og ikke slappes af. Engang da Anna Lises datter, Gitte, var herude som helt ung med nogle venner, havde mormoren hængt sedler op i alle gardinerne: ”husk at stikke mælkebøtter”, ”husk at luge der og der”, ”husk at …”osv. Men heldigvis også en seddel, hvor der stod: ”husk at holde en pause”!
Der var mange fine bede, der skulle passes
Elna Møller kunne også finde på at komme ud i sommerhuset kl 8 om morgenen og banke på, når de unge boede derude. Så medbragte hun en pose rundstykker og så skulle der arbejdes bagefter.
Humoristisk tegning af Elna Møllers ”kamp” med vejrguderne og grundens udfordringer
Anna Lises mor var somme tider ved at løbe sur i det med at have sommerhus, men når hun havde været derude, var hun altid glad, når hun kom hjem, beskriver datteren. ”Det har været en dejlig dag”, lød det.
Anna Lises mor i gang med arbejdet på grunden
Vejføringen er nu lavet om, men i starten kunne man gå igennem over til Hybenvej. Da den så blev lukket, forsøgte Elna Møller at købe et areal, så hun kunne få en sti derover, men det lykkedes ikke.
Hun havde heldigvis et godt forhold til naboerne, familien Christensen, og fik lov at gå gennem deres grund. For det var slidsomt, når man ikke havde bil, at skulle hele vejen udenom på cykel eller gåben med alle sine pakkenelliker. Naboen bød også på kaffe, men det havde Elna Møller dårligt tid til, hun skulle jo ud at lave noget!
Velholdt terrasse
Udvidelse?
Så sent som i 2006 fik Anna Lise en arkitekt til at tegne en udvidelse, der var lige så stor som det oprindelige hus, dvs. ca. 25 km, men det blev aldrig til noget. Ejerne syntes, huset kom til at mangle sjæl, så de har beholdt det som det er. Dog er der tilføjet et gæsteanneks.
Sådan KUNNE huset have kommet til at se ud
Hyggeligt anneks
Elna Møller døde først i 2010, 92 år gammel.
Elna Møller med barnebarnet Gitte
Det eneste, der er ændret ved huset, er verandaen, der er kommet på, men som er med til at udvide husets brugsareal betragteligt. Og så er der lavet et badeværelse. Helt op til Anna Lise overtog huset i 2003 havde man en spand som toilet. I starten inde mellem granerne, hvor Elna havde indrettet med halmmåtter. Så kunne man gemme sig der, men senere var spanden i forbindelse med huset. Moren var tilfreds med sin spand, men købte på et tidspunkt et campingtoilet til de gæster, der skulle være lidt mere ”fine” på den. Der var også regler for, at man kun måtte bruge 2 stykker papir, griner Anna Lise.
Tv ligger ”badeværelset”. Helt op til 2003 var det bare et udendørs das
Et rigtigt sommerhus
Anna Lise, der er gift med Henning, der er årg. 43, har 2 børn, Ole, der bor i Odense og Gitte, der bor i Aarhus. Alle har de brugt sommerhuset meget gennem årene.
Anna Lise i sommerhuset august 2023
Som nævnt er huset sjældent ”sommerhushyggeligt” indrettet. Det har Anna Lise virkelig sans for. Lyseblå og hvide farver overalt og genbrugsmøbler, mange af dem har stået her siden starten og var allerede da købt brugt.
I dag er det stadig et egentlig SOMMERHUS. Anna Lise, der bor i Assentoft, kommer her kun om sommeren og bor her i øvrigt sjældent, og max. en uge ad gangen.
Anna Lises mand har desværre Alzheimer, og kan ikke hjælpe med hus og have mere.
I dag er de store grantræer væk og der er flot udsigt mod nordvest
Datteren Gitte – der også var til stede på en af de guidede ture, hvor hun muntert fortalte om ungdomsminder fra Skovgårde – vil gerne overtage huset og det arbejdes der på, så denne lille perle kan forblive i familien.
Fra guidet tur sommeren 2024. Anna Lise og hendes mand viser hus og grund frem
Anna Lises datter, Gitte, byder velkommen på en af de guidede gåture sommeren 2024
”Huset og stedet er mit hjerteblod”, slutter Anna Lise og tilføjer at hendes mor altid sagde: ”min sjæl vandrer rundt herude”.