Det ældste Skovgårde
Skovgårde-fredningen med de 10 gravhøje
De ældste spor af menneskelig aktivitet i Skovgårde er de nu fredede gravhøje, der ligger tæt på sommerhusområdet syd for Nordkystvejen (ved vejene Svinget og Bakken).
Kilde: Fortidsmindeguide.dk
Man kan gå ind det fredede areal fra sommerhusområdet eller fra Gl. Fjellerupvej: umiddelbart efter Hegedal er en P-plads med informationstavle (N 56° 30′ 3.55″ E 10° 32′ 46.01″), hvorfra stier fører op gennem indhegnede folde til det fredede højdedrag, der har koordinaterne: GPS X: 56° 30′ 3.55″, Y: 10° 32′ 46.01″
Foto: Tine Rydahl
Skovgårde-fredningen indeholder et afvekslende hedelandskab, som siden oldtiden også har båret kraftigt præg af den store sandflugt, som området gennem tiden har været udsat for. På den 29 hektar store arealfredning ligger 10 gravhøje fra oldtiden. 2 af dem beskrives at være fra bronzealderen.
Kilde: Fortidsmindeguide.dk
Størstedelen af det fredede område er indhegnet og er i perioder blevet afgræsset i af heste, køer eller får.
De enkelte høje
3 gravhøje ligger i det indhegnede areal, 2 ligger lige nord for og yderligere 4 høje samt en frilagt stenkiste fra en afgravet høj ses i fredningens vestlige del udenfor indhegningen.
Foto: Tine Rydahl
2 af gravhøjene i den vestlige del er ganske store og må formodes at repræsentere gravhøje med adskillige begravelser fra bronzealderens begyndelse omkring 1.700 f. Kr. og op gennem bronzealderen til yngre bronzealders urnegrave frem til bronzealderens afslutning ca. 500 f. Kr.
Kilde: Fortidsmindeguide.dk
Den smalle og næsten mandslange stenkiste, som ses i bunden af den næsten helt afgravede høj mellem de to store høje i vestdelen af området, er også en typisk bronzealdergrav fra omkring midten af bronzealderen, hvor ligbrænding netop var blevet introduceret i Danmark – og som sidenhen tog form som urnebegravelser.
Kilde: https://fortidsmindeguide.dk/tidsalder/bronzealder/skovgarde-gravhoje
Her ses det fredede området syd for Nordkystvejen.
Kilde: https://www.fredninger.dk/fredning/skovgaarde/
Fra området kendes yderligere 6 nu sløjfede gravhøje og mod nord tæt på kysten ligger yderligere 5 gravhøje.
De 5 høje ved kysten ligger omkring Gyvelvej og Slåenvej. En af disse, en unavngiven høj tæt på ”Borgen”, blev i 1986 udgravet. Gravkammeret var opbygget af hellesten, og på bærestenen var der meget fine helleristninger af figurer, som det dog ikke er lykkedes at tyde.
Her ses de 5 gravhøje ved Gyvelvej og Slåenvej på nordsiden af Nordkystvejen.
Kilde: https://www.fredninger.dk/fredning/skovgaarde/
Herved har området i bronzealderen haft karakter af en egentlig gravplads med ganske tætliggende høje, som gennem perioden opstod omkring de første storhøje.
Kilde: Fortidsmindeguide.dk
Ingen af højene i Skovgårdefredningen har været genstand for arkæologiske undersøgelser og man kender heller ikke til fund fra højene, så dateringen baserer sig udelukkende på højenes størrelse og placering højt i terrænet med flot udsigt til kysten mod nord.
Foto: Tine Rydahl
Landskab og vegetation
Det åbne landskab, som specielt opleves på det indhegnede hedeareal, minder meget om det åbne overdrevsareal, som blev grundlagt i bronzealderen gennem ekstensiv græsning af husdyr.
Kilde: Fortidsmindeguide.dk
Oldtiden og middelalderens sandflugt har dog omformet landskabet en god del og flere af de mindre gravhøje på området bærer også tydeligt præg heraf. Det oprindelige højomrids og terrænet generelt sløres nu mange steder af pålagt sand, hvilket er velkendt for området, som mange steder dækkes af metertykke lag af finkornet, ufrugtbart flyvesand.
Kilde: Fortidsmindeguide.dk
Dette har samtidig skabt fantastiske bevaringsforhold for oldtidens kulturlag.
Danmarks måske bedst bevarede bopladsområde fra bronzealderen blev for eksempel afdækket først i 1990-erne omkring Hemmed blot 12 km. øst for Skovgårde. Den udgravede og nu fredede gravhøj “Egehøj” med tilhørende boplads ligger også i dette område og illustrerer på bedste vis hvad der stadig må være af grave i højene på Skovgårde-fredningen.
Foto: Tine Rydahl
Nutidens hede er opstået på toppen af det magre flyvesand, men området vil langsomt springe i skov, hvis der ikke foretages arealpleje af vegetationen. Norddjurs Kommune foretager derfor jævnligt pleje på området. Køer, heste eller får i indhegningen bidrager også til at holde uønsket vegetation nede (jeg har dog indtryk af, at der de sidste par år ikke var været dyr sat ud i indhegningen til afgræsning).
Området er et gyvel-, brombær- og lyngklædt område med enkelte fritstående ege. Her forekommer klassiske hedearter som eng-havre , blåhat , blåmunke , bølget bunke , gyvel , hedelyng , smalbladet høgeurt , liden klokke , almindelig pimpinelle , gul snerre og djævelsbid .
Kilde: Fortidsmindeguide.dk
Fredningen og dens pleje
Fredningssagen blev rejst af Danmarks Naturfredningsforening sidst i 1960’erne for at undgå en udvidelse af sommerhusområdet. Og endte med kendelse i Overfredningsnævnet den 17. august 1970.
Der er udbetalt erstatninger til lodsejerne. Området må ikke anvendes til byggeri, teltslagning og lagerplads. Desuden skal oldtidshøjene friholdes for opvækst.
Maskinel naturpleje blev i efteråret 2008 gennemført for fjerne krat af gyvel og brombær.
Kilde: Fortidsmindeguide.dk
På informationsskiltet i området står bl.a. følgende:
”Fredningen af det ca. 29 hektar store område med bakkedraget ved Skovgårde blev gennemført ad 2 omgange i 1967 og 1970. Hovedformålet var at sikre sammenhængen mellem områdets gravhøje og bevare åbne naturarealer i det ellers tæt bebyggede sommerhusområde. Med fredningerne er der også skabt nærkreative, offentligt tilgængelige fællesarealer med en smuk og efterhånden sjælden natur af hedekarakter i et område, som gennem århundreder har været præget af sandflugt. Især den sydvestlige del af fredningen fremstår nu, på baggrund af vedholdende arealpleje af Norddjurs kommune og afgræsning med kreaturer, som et smukt lysåbent hedeareal”.
Det er således takket være fredningen vi nu alle kan nyde dette smukke område.
John Hylgaard Christensen har lavet en droneoptagelser af det fredede areal (april 2022). Klik her for at se optagelsen.
Kilde: Fortidsmindeguide.dk
Ordforklaringer
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning.
Oldtid
Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen.
Kilder
Fortidsmindeguide.dk
Fredninger.dk
Kulturarv.dk
Trap.lex.dk
Sejr Jensen: På kryds med Sejr : en Rougsø krønike : natur og kultur – sagn og fortællinger. 2004.