Arne og Ove Enevoldsen
tidl. Strandkærsholm, Nordkystvejen 36, Rygårde
(dec. 2022, rev. dec. 2023)
En mørk vinteraften sidste år tog jeg til Randers for at lave et dobbeltinterview med brødrene Arne og Ove Enevoldsen, der er vokset op på gården Strandkærsholm, nu Nordkystvejen 36. Ove Enevoldsen er gift med Rigmor, der sjovt nok er datter af lærer Skovrup, og dermed er vokset op ganske tæt på Ove – men uden at de kendte ret meget til hinanden. Dermed var der basis for at få to historier i hus og det blev en lang og hyggelig aften. Rigmors historie kan allerede ses her på siden. Her følger brødrenes historie, som også blev fortalt på mit billedforedrag i Fjellerup sommeren 2023.
En stor børneflok
Gården Strandkærsholm ligger strengt taget i Rygårde og ikke i Skovgårde, men det er ikke så vigtigt, så længe der er en god historie at fortælle. Brødrene Enevoldsen fortæller i øvrigt, at Rygaarde blev udtalt ”Røjgaard” af de lokale før i tiden.
Gården er helt tilbage fra 1727, fortæller Ove og Arne. ”Den var stråtækt, da vores far Theodor Enevoldsen overtog den i 1930/31.
Han gav 17.400 kr for det hele, inkl besætning og 60 tønder land agerjord og 10 tønder land skov og hede – det var derude, hvor fårene gik og græssede. Men det var ikke god jord, faktisk blev det kaldt Saharasand, og kun lige omkring gården kunne det give noget.
Gammelt billede af Strandkærsholm med stuehuset i bindingsværk og med stråtag
Bag ejendommen, hvor vi fik vand fra, var der et kildevæld, hvorfra vi fik drikkevand. De, der kom udefra, sagde altid: sikke noget fantastisk vand I har”.
På dette gamle kort, som brødrene har, ses kilden markeret bag gården. Her ses også, hvor tæt på gården, den gamle vej gik
Ove og Arnes mor, Dora var først husbestyrerinden hos Theodor. Hun havde da sønnen Knud med. Han var født uden for ægteskab og Arne forklarer baggrunden: ”Mor var sendt ud at tjene, og så var der en, der ”legede med” hende og det kom der et barn ud af. Da hun kom hjem og fortalte om graviditeten til de gamle, der var Indremissionske, fik hun at vide, at hun godt kunne rejse igen. De kunne ikke have en datter, der ikke kunne styre sig!” Men resultatet blev altså sønnen Knud, der var helt lille, da Dora kom til gården. Han er født i 1930.
Det samme skete i øvrigt for Doras søster. Søsteren vidste så, hvilken reaktion, der ville komme, så hun kom ikke hjem til jul som vanligt, fordi man kunne se det på hende. Hun må have fundet på en forklaring. Drengen blev bortadopteret straks efter fødslen og først 70 år senere fandt han sin familie, herunder sine fætre Arne og Ove. Men moren, Doras søster, ville aldrig anerkende ham, ville ikke se ham, selvom hun var gammel og på plejehjem, fortæller brødrene.
Det siger noget om tiderne dengang. Kom pigerne i ulykke, så var det deres egen skyld og det var meget skamfuldt.
Efter Theodor og Dora bliver gift, får de 6 børn sammen: Jens, f. 1933, Erik, f. 1936, Marie, f. 1939, Arne, f. 1945, Bodil, f. 1948 og Ove, f. 1951. Kun Ove og Arne lever i dag, da også halvbroren Knud er væk.
”Far var nødt til at lave en hel børneflok, så der var nogle, der kunne hjælpe”, konstaterer brødrene. Men der var langt mellem ældste og yngste, hele 21 år.
Vores bedsteforældre hed Erik og Nilie Hjort. Han var murermester. Det er dog kun Erik, der er Doras far.
Erik Hjorth med sin første hustru, Sidsel Marie
Erik Hjorth med sin første hustru og lille Dora
Livet på gården
Arne og Ove beretter om livet, som det formede sig dengang:
”Vi var nærmest selvforsynende, for vi havde høns, ænder, får, grise, køer og gæs”. Gasen var gal på Knud, da Dora og han flyttede ind, har brødrene fået fortalt.
”Vores fars bror, Rikard, var ansat ved fatter, lige da han overtog gården. Rikard havde høns, men der gik sygdom i dem. Han kunne blive meget hidsig og slæbte de syge høns ud i læbæltet og svingede hønsene rundt i hovedet til hovedet slap kroppen, hvorefter de rendte rundt uden hoved”, har brødrene fået fortalt. ”Det syntes vores mor ikke helt om”, fortsætter de.
”Høsten foregik med en selvbinder, og der blev lavet store stakke af neg. Maskinstationen kom med et tærskeværk, og stillede med 6-7 mand, som mor lavede fin mad til.
Badeværelse kom der aldrig i vores tid, men på et tidspunkt fik vi toilet, som Knud og bedstefar lavede. Før den tid var det ude bag ved køerne.
Da vi var knejter, havde vi brændekomfur, og kun 1 kakkelovn i hele gården. Vi varmede tæpper på kakkelovnen og tog med ind på værelset.
Der var ikke udnyttet overetage. Dengang var der kornlager ovenpå og vi skulle slæbe kornet ind gennem huset og op ad en lille trappe. Nogle gange måtte Theodor lige ned at se, hvor meget bjælken i stuen buede, når de slæbte meget korn op. Der kunne være 5 tons deroppe.
Vi gik selvfølgelig i skole i Rygaarde, men har ikke gået der samtidig, da der er 6 år mellem os”, fortæller brødrene. Om deres opførsel i skolen fortæller brødrene: ”vi var ok, vi var ikke slemme, men nogen fik måske sommetider en dum ide…
Arne og Ove har begge haft Rigmors far, Ove Skovrup i skolen. Skovrup blev så senere Oves svigerfar.
Billede fra gårdspladsen, set ned mod havet, ca. 1964. Arne med sin første bil
Arne og Ove fortæller om farens drabelige møde med en kæmpe ål:
”Der var jo dammen (også kaldet mergelgraven), hvor der var drænet ned mod havet, hvor der længere nede løb en bæk ned til havet, hvor der var ål på 1 meter – så tykke de ikke kunne gå gennem røret. Så en gang der var oversvømmet, kravlede ålene hen over marken. Vi stangede dem med forken, men fatter blev bidt af den – han blev overfaldet af en å!
De tykke krabater var for grove til at spise, så der blev ikke serveret stegt ål på gården.
Billede af gården, formentlig fra sidst i 1950erne
”Vores forældre var gammeldags indstillet. De havde deres hverdag: far stod op kl 4, gik i marken til kl 6, malkede, så ind og få morgenmad, i marken igen, og så malkede han igen ved 6 tiden. Han faldt i søvn med en cigar foran fjernsynet. Utroligt han ikke futtede hele gården af!, griner Arne og Ove.”
Barn på Strandkærsholm
”Vi børn havde 1 fælles værelse. Men der var stor aldersforskel, og vores søster Bodil sov mellem mor og far i en periode, og til sidst var vi kun 2 -3 i børneværelset.
Der var ingen varme på værelset, der var på ca. 10 kvm. Kun senge, intet skab. Vi skulle gennem far og mors soveværelse, for børneværelset lå yderst.
Børnene på gårdspladsen på Strandkærsholm
Vi har haft en god barndom, hvor vi havde frie tøjler. Vi gik i byen, til fodbold osv. og ingen sagde hvornår vi skulle være hjemme. Faktisk havde vi et værelse i Nørager og var der sommetider fra fredag til søndag. Ingen spurgte om noget.
Ove var heller ikke forkælet, selvom han var den yngste.” Som eksempel fortæller Ove, at da hans far brækkede benet, mens Ove gik i 6. klasse, så var det Ove, der skulle malke om morgenen.
For pligter havde børnene på gården naturligvis:
”Vi skulle muge ud ved grisene om morgenen. Og på traktor i marken efter skolen og indtil aften. Også pigerne var med til at arbejde.
Vi var fattige, men havde til husbehov. Når der var fest, kunne vores far sælge en tyrekalv eller to.
Der var ingen af os, der stak ud, heller ikke tøjmæssigt og vi er ikke blevet drillet.
Tøj fik vi via Dahl varehuskatalog, plus fra en uldkræmmer vi kaldte Ry, der kom fra Assentoft. I begyndelsen på cykel, og senere i sin lille lyseblå Loyd bil – han solgte undertøj og syting.
Vi kom til Randers, når vi skulle konfirmeres. Når man købte en habit, fik man gratis strømper og slips”, husker brødrene og man fornemmer, at det har været en stor ting.
Ove Enevoldsen som barn, ca. 1960
Ove Enevoldsen som ung
Theodor og Dora var ikke missionske som Doras forældre, fortæller Arne.
”Man kan bestemt heller ikke sige, vi er strengt opdraget. Inden Arne begyndte i skole, fik han engang et hysterisk anfald, og kravlede ind under skrivebordet. Nogle naboer var på besøg og Marie Jarrik sagde, han skulle have nogle lussinger. ”Nej, han er da en sød og rar dreng”, sagde far, bare for at drille naboen”.
Som nogle af de andre billeder noget grynet, hvilket til dels skyldes, jeg affotograferede billederne en mørk vinteraften, da jeg besøgte Ove og Arne. Men giver alligevel et indtryk af gården, som den så ud i ca. 1950erne. Dette billede kunne også være fra en konfirmation
Kvinderne hjalp hinanden
Dora var – som hele resten af familien – meget arbejdsom. Ud over at opfostre og passe 7 børn, skulle hun passe gården indendørs, men så sandelig også være med i det udendørs, herunder med i marken.
Her ses Dora i køkkenet, travlt optaget af at smøre mad. Arne og Ove tror ikke, hun ved, hun bliver fotograferet.
Her ved Dora, der bliver taget billede af hende. Hun ligner en, der siger, ”nej, stop, jeg vil ikke fotograferes! Her ses også gårdens kakkelovn.
Endelig tog hun det som det mest naturlige, også at hjælpe sine naboer. I en anden artikel fortælles om familien Vestergaard fra det der i dag er Nordvangsvej 60. Her fortælles bl.a. at Dora tog imod alle Vestergaards børn. Til gengæld hjalp Sigrid så Dora, når der skulle være en fest på Strandkærsholm, f.eks. en konfirmation. Så hjalp Sigrid med at gøre rent og gøre klar til festen og hun malede og tapetserede sågar også. Hun havde jo ikke så travlt, som Dora, der også skulle i marken, som Sigrid selv fortalte. Men Sigrid havde dog 7 børn og en mand, der sjældent var hjemme, fordi han fiskede, fra Bornholm – Verner ”Laksefisker”.
”Når der var stor fest, ansatte mor en kvinde fra Lystrup, Russermarie blev hun kaldt”, fortæller Arne og Ove. ”Hun kom ned til os og boede her i en hel uge, hvor hun slagtede gris og lavede det hele.
Vores forældre gav hende derefter en blå kop, men det måtte ikke være en mørk kop, så den røg nærmest hen ad gulvet. Vi ved faktisk ikke hvorfor, den ikke måtte være mørk”, funderer brødrene.
Knuds konfirmation, ca. 1944. De 3 mindre halvsøskende Marie, Erik og Jens ved siden af
Knuds konfirmation, her sammen med Dora og Theodor
Naboerne
”Vi havde en vaskemaskine i fælleseje sammen med Skovsens og Norups, og man vaskede jo ikke lige hver dag.
Vi har et billede, hvor den står på gårdspladsen. Den var galvaniseret, og vi fyrede op med brænde. Der skulle strøm til at få tromlen til at køre rundt og den blev flyttet rundt mellem gårdene ved hjælp af en hest”.
Den transportable vaskemaskine ses tv i billedet
Inge Møller hed en anden nabos datter, der boede tæt på skolen. Hendes forældre var Ida og Anders Møller, som havde en frugtplantage. Der var en maskinstation, der kørte rundt og kogte foderkartofler for landbruget. De var ovre ved Elkjærsholm for at koge kartofler, der blev kogt i nogle beholdere. Når de var kogte, blev de tømt ned i en silo i jorden specielt til kartofler. Lærer Jørgensen fra skolen i Rygårdstrand (før lærer Skovrup) var nysgerrig og var henne og kigge. Inge var der også og hun ”kom lige til” at skubbe lidt til lærer Jørgensen, så han stod i kartofler til knæene. Og så var Inge ellers væk…Hun var lidt af en skrap madamme”, griner brødrene.
Jens Enevoldsen på vognen. Hans kone Iris står med datteren Anne Lise. Naboen Verner Vestergaard med ryggen til
Mathis (se artikel om Anines gård) var direkte nabo til Strandkærsholm og naboskabet gik ikke altid stille af. Generelt havde Theodor og Mathis et godt forhold, men var der nogen, der havde drillet Mathis´ søn Kjeld i skolen, kunne Mathis, der var områdets mælkemand, finde på at køre forbi den gård, hvor han mente, synderen boede. Og det skete således også en gang imellem på Strandkærsholm.
Dette billede er – måske! – bevis på historien om at Mathis sommetider kørte forbi en gård, hvor han ellers skulle have samlet mælkejunger op. Theodor sagde så til sine sønner, når jungerne ikke var blevet hentet: ”hvad fanden har I no lawet?!”
Her ses Jens Enevoldsen på traktoren med mælkejungerne på ladet. Måske har han så selv været på mejeriet i Lystrup med dem. Men han kan også bare have været i marken med vand til kalvene, fortæller Arne og Ove
Børnene bliver voksne og bliver gift
Brødrene fortæller om deres halvbror: ”Knud var soldat på Sjælland. Her fandt han Bente, og fatter gav ham et stykke jord. Knud var udlært ved bedstefar, der var murer. Han kunne derfor bygge selv, og byggede det bette hus, der nu er frisørsalon”.
Pga. den store aldersforskel i søskendeflokken er Ove og Knuds søn næsten lige gamle, kun 2-3 års forskel, så de to har leget sammen.
De andre børn på gården måtte ikke så langt væk for at finde deres ægtefæller. Det havde en helt naturlig forklaring, ifølge Ove: ”Vi havde ikke noget at køre på, så vi fandt vores ægtefæller tæt på!”
Vores bror Jens blev gift med Iris. Iris´ mor hed Mary og stedfaren var Theodor Fisker”.
Theodor fisker, der boede nede ved vandet, er omtalt i en anden artikel, men Ove og Arne kan supplere med en historie mere om ham: ”Engang blev Theodor fisker kørt hjem i trillebøren – det var da Knud byggede hus og de gravede brønden ud til deres vand – og det blev så fejret med et par pilsnere. Da blev Theodor fisker jo nok beruset, da han havde fået alt for meget at drikke. Han blev afleveret ved trappen, hvor Jens tippede ham af. Så bankede Knud på døren og de skyndte sig at løbe væk, for de vidste jo godt, at Theodor fiskers Mary ville blive tosset”.
Billede af familien Enevoldsen, samlet til Dora og Theodors guldbryllup.
Børnene fra venstre Ove, Marie, Knud, Jens, Erik, Arne, Bodil
Gården sælges
”Fatter drømte om at udstykke, lige som nogle af de andre gårde i nærheden gjorde det, men det blev aldrig til noget”, konstaterer Arne og Ove.
”Vores forældre beholdt gården til 1978, da var de blevet for gamle og flyttede til Allingåbro.
Jørgen Teglman Knudsen, en murer fra Aarhus, overtog efter vores far i 1979.
Far døde i 1986, mor i 1996. Der var 10 år mellem dem og næsten 10 år mellem de døde”, slutter brødrene deres fortælling.
Gården i dag
I dag er det en nordmand, Odd Arne Næss, der ejer gården.
I baggrunden ses gården, som den ser ud i dag. Det der i dag er den fineste sø med flot bevoksning omkring, var engang en mergelgrav. En anden mergelgrav meget tæt på blev brugt til affald. Der var jo ikke nogen renovationsordning før i tiden og når sommerhusfolket kørte hjem, kørte de omkring mergelgraven og læssede affald af.