John Frandsen
tidl. Borgmestervangen 1
(Interview, juni 2023)
Jeg interviewede i sommeren 2023 John Frandsen, hvis forældre byggede sommerhus på Borgmestervangen 1 i 1953-54. Samtalen foregik pr telefon, da John er bosat i København. Men da han fortalte om den store scrapbog, hans mor meget detaljeret havde lavet i forbindelse med husets opførelse, var jeg simpelthen nødt til at tage en tur til København og se bogen med egne øjne. Dermed fik jeg også lejlighed til at møde John face to face, hvilket i mine øjne altid er det mest optimale, når man skal lave et interview.
Fru Frandsens scrapbog over byggeriet
Jeg fik fat i John via min kusine, der havde været til en mindehøjtidelighed i Randers i relation til krigen. Min kusines far, Ove Rydahl, var under krigen medlem af en modstandsgruppe i Randers under ledelse af John Frandsens far, ostehandler Poul Frandsen. John og min kusine kom til at snakke om Frandsens hus i Skovgårde og straks henviste min kusine til mig. Det var derfor nemt for mig at få kontakt til John.
Han er i øvrigt bror til kunstneren Erik A. Frandsen, der sidst har vakt stor opmærksomhed med sit kunstværk på Thors Bakke i barndomsbyen Randers – en kæmpestatue, der bevidst ligger ned. Det er også Erik A. Frandsen, der har været hovedkunstner på supersygehuset i Gødstrup, som min mand har været direktør for, så der er flere fælles relationer. Men det er John Frandsen, der er historisk interesseret, både ift. besættelsestiden og hans fars modstandsgruppe, og ift. sommerhuset i Skovgårde.
Jeg har allerede skrevet historien om Munk Jensens hus på den anden side af Borgmestervangen, nr. 6, hvor sønnen Arne berettede om venskabet mellem Munk Jensen og Frandsen. På den måde er der flere indgange til en historie om Borgmestervangen 1, især fordi Munk Jensen tog en masse billeder, også af Frandsens hus.
Familien Frandsen
Familien bestod af faren, Poul Frandsen, f. 1921, der var indehaver af den navnkundige ostehandel i Randers, hans kone Grethe, f. 1926, samt de 4 børn: John, f. 1954, Erik, f. 1957, Steen, f. 1959 og Lene, f. 1963.
Frandsens købte grunden i Skovgårde i 1953 og brugte det næste års tid på at opføre et arkitekttegnet sommerhus, tegnet af den kendte Randers-arkitekt, Palle Hauerslev. Det er i sig selv usædvanligt, at huset var arkitekttegnet, det var der ikke mange andre sommerhuse i Skovgårde der var, dér først i 1950erne.
Arkitekttegnet sommerhus
Honoraret til arkitekten var på 1550 kr, og de totale omkostninger beløb sig til ca. 26.000 kr for de 66 kvm. Grunden havde kostet 1600 kr.
Frandsen måtte slippe 200 kr i udbetaling, da han købte grunden. Dette pga. grundens størrelse på 2155 kvm, ellers var det normale beløb 100 kr.
Udbetaling 200 kr for grunden
Poul Frandsen købte sin grund sammen med sin mangeårige ven Åge Jensen, der fik grundstykket lige ved siden af, i dag nr. 4. Særskilt artikel om Åge Jensens hus mv. følger.
Huset under opførelse
I gang med byggeriet
Byggeriet
At gennemse den særdeles udførlige scrapbog, Johns mor har lavet, var en spændende oplevelse.
ALT i forbindelse med byggeriet af sommerhuset i Skovgårde er blevet gemt heri. F.eks. en togbillet fra Randers til Allingåbro. Det var nyt for mig, at nogle kom til Skovgårde på den måde. Fra Allingåbro med bus videre til Skovgårde – de fleste tog bussen hele vejen fra Randers til Skovgårde.
Store dele af huset er bygget af sand og sten fra stranden, så man kan sige, det er bygget af naturens lokale materialer – og med cement fra Vivild.
Der hentes sand på stranden
John mener ikke at priserne, der ses i scrapbogen, er dem, Frandsens selv har givet, men det er priser som de var, hvis det var via håndværkere. Så huset har reelt kostet mindre end de ca. 26.000 kr, overslaget lød på.
Der er sågar bevaret en regning fra Vivild kro på kaffe til 5 kr. Det er fra da Frandsens var ude og kigge på grunden, mener John.
3 kaffe – 5 kr
At Frandsen fik nys om, at der var grunde til salg i Skovgårde, skyldes en annonce, der også er bevaret i scrapbogen. En entreprenør Christian Kæregaard, der ejede Dalgård (nu campingplads), tilbød grunde til 10 øre pr kvadratalen, og kunne også give tilbud på at bygge sommerhuse. Et var sågar allerede til salg.
Denne meget interessante annonce findes også i scrapbogen. Desværre mangler der lige en datering.
Det fremgår også, at det var advokaterne Søren G. Nielsen og Meilvang, der tog sig af handlerne (ligesom det var tilfældet med andre grundsalg i området).
Udstykningsomkostninger til Frandsens hus var på 57 kr, fremgår det.
Familien havde et boretårn med en pumpe til vandforsyning. De skulle selv lave brønd på grunden.
Boretårnet – huset th er værd at bemærke. Hvilket hus er der mon tale om?
Tårnet stod kun til de kom ned til vandet, hvorefter de lavede en brønd og satte en motorpumpe op. Familien fik således rindende vand, men dog ikke varmt vand.
Boretårnet og pumpen
Både Poul Frandsen og hans kone var med til at bygge huset og de havde desuden hjælp af en masse familie og venner.
Mange hjalp til under opførelsen af sommerhuset
Fru Frandsens holdt sig ikke tilbage fra det hårde arbejde, bl.a. var det hendes job at slæbe spande med vand fra bækken ved Daugård – bl.a. mens hun var gravid med John.
Ægteparret Frandsen slæber spande med grus og sand fra stranden
Fru Frandsen må have været en stærk kvinde – på flere måder. Hun var med til det hårde arbejde med byggeriet, men havde samtidig et lille barn at tage vare på
Et moderne hus – og en voldsomt tilplantet grund
Huset var – set med datidens øjne – meget moderne. Det var muret og der var store vinduespartier.
Moderne, muret hus med store vinduespartier
Scrapbogen indeholder kun nogle få skitser fra Frandsen og arkitekten, mens nogle af de egentlige tegninger gik videre til dem, der senere købte huset, mener John.
At der var råd til at bygge et arkitekttegnet hus, skyldtes at ostehandler Poul Frandsen havde en god forretning i Randers. Den havde først været Johns farfars, senere farmors, mens faren overtog ca. 1957. Ostehandlens historie går helt tilbage til 1906.
Fra byggeriet
Grunden var sparsomt bevokset i starten af 1950erne og i lighed med sagfører Søren G. Nielsen (se særskilt artikel) var Poul Frandsen meget interesseret i at beplante grunden omhyggeligt. Det eksisterer der også dokumentation for i scrapbogen: En regning fra Hadsten planteskole viser købet af Rosa Ragusa (hybenroser)på 90 kr.
”De fyldte en halv rutebil”, griner John, for stkprisen var på 12 øre og der må således være indkøbt hele 750 stk! Disse hybenroser, der ikke er velsete i dagens Danmark, ej heller Skovgårde, stammer altså fra 1950erne.
Der blev indkøbt ufattelige mængder af hybenroser, træer mv. til grunden
Der var ifølge John en anden årsag til, at grunden var beplantet, som den var. ”Aldrig har jeg set så meget gyvel, men det skyldtes at mine forældre havde gået ture langs stranden, hvor var der gyvel alle steder. De tog alle de frø, de kunne finde og spredte dem på grunden”.
Genboen Munk Jensen var som nævnt ivrig fotograf og fremkaldte selv sine billeder. Han var også med til at hjælpe Frandsen med byggeriet af Solstuen og derfor har vi de mange billeder i dag.
Byggeriet et grundigt dokumenteret. Her fremgår det også, hvor sparsom bevoksningen var før beplantningen
Spændende matrikelkort
Af stor interesse rummer Fru Frandsens scrapbog også forskellige tegninger og matrikelkort over området. Her fremgår det bl.a. at man kaldte området ved Borgmestervangen og bagved (de grunde som Chr. Kjærgaard ejede) for ”Skipperholm Strandgrunde”. Kjærgaard havde købt grundene, da gården Skipperholmen brændte i 1952 (se særskilt artikel).
Der er ejernavne på nogle af matriklerne, hvilket er super interessant, set med mine øjne, ift. at kortlægge de første sommerhusbeboere i Skovgårde.
Udsnit af matrikelkortet. Nr. 1 er da ejet af Møller Nielsen, ergo må kortet være fra perioden 1962-74, hvor denne var ejer
Desværre er der ikke nogen indlysende logik i parcellernes numre. Parcel 2, 3, 4, 5, 6 ligger ikke lige ved siden af hinanden. Man kunne tro, at parcellerne fik numre, efterhånden som de blev solgt.
Udsnit af matrikelkortet
Kortet over matriklerne kan i øvrigt også ses på Norddjurs kommunes byggesagsarkiv, der er offentligt tilgængeligt og kan ses på nettet.
Barndom i Skovgårde
Selvom John kun har været ca. 8 år, da familien solgte sommerhuset, husker han forbløffende meget fra sin tidlige barndom derude og har mange, gode erindringer om ”Solstuen ” og Skovgårde. Desuden husker han meget af, hvad forældrene har fortalt.
John med sin mor i sommerhuset. Bemærk morens fine, højhælede sko!
John ved at grunden også blev brugt til spejderlejr, idet hans mor og far og mormor var spejdere.
Dette billede kunne muligvis vise unge spejdere på besøg hos Frandsens i Skovgårde?
Sommerhusgrunden blev også brugt af en onkel, Jørn Ole, der i sommerferien fik lov at slå sit telt op på grunden, fordi det var en billig måde at holde ferie på.
Den første sætning, John skulle have sagt var : ”Obbes telt gået!” – da den unge mand var taget afsted. Jørn Ole blev til Oppe i den lille drengs mund.
John med sin far foran sommerhuset
Der var ikke mange andre børn derude dengang, som John husker det, men han havde genboens Arne som legekammerat. ”Og så kunne vi jo også drille min lillebror, Erik”, griner John.
John beretter, at han engang fik en kampesten i hovedet. ”Erik synes, jeg skulle prøve at nikke til en fodbold, men så tog Erik i stedet en kampesten og kastede! (Det var måske hævn for drillerierne?!)
Når der ikke var så mange andre børn at lege med, havde John stor fornøjelse af familiens hund med det rammende navn Sorte.
”Bjørnen” i forgrunden er familiens hund Sorte!
Sorte var en ordentlig kleppert af en New Foundlænder, der var en godmodig og klog hund.
Der har været læs på den lånte Folkevogn, når hele familien, inkl Sorte, skulle være der!
Sorte poserer foran sommerhuset
Sorte gik hver dag hen til ostebutikken med en madpakke til Frandsen og som belønning fik den naturligvis et stykke ost. Derefter gik den hen og lagde sig foran slagteren, og ingen kunne komme ind før den fik et ben. Til sidst over til skolen, hvor den fik nogle af børnenes madpakker.
Mærkeligt nok kunne den ikke spise noget, når den kom hjem! Sorte kunne ikke komme med, da familien på et tidspunkt flyttede, så den kom ud på en gård. Det sjove er, at denne gård tilhørte familien Tromholt, hvis søn Christian har sommerhus i Skovgårde og glimrende kan huske Sorte, fra da han var teenager.
I øvrigt var Johns onkel Holger, der også var en del af Frandsens modstandsgruppe, også Christian Tromholts onkel, idet Holger var gift med Poul Frandsens lillesøster. Sådan kan tingene komme til at hænge mere og mere sammen.
Sorte som hvalp en vinterdag i Skovgårde
Sorte var en god barnepige og passede godt på John. Sorte knurrede, hvis nogen kom John for nær. Bemærk husene i baggrunden. Det må i dag være nr. 8. og 10
Familien har også været i sommerhuset om vinteren, selvom der var koldt. John har billeder af vejen, der med håndkraft bliver gravet fri for sne hele vejen oppe fra Daugaards.
Men alligevel sad bilen fast i sneen. ”Det var min fars kammerat, der havde en folkevogn, de kunne låne i nogle weekender, indtil mine forældre selv fik bil”.
Da der – også! – var vinter i Skovgårde
Poul Frandsen, med de karakteristiske høje tindinger, graver bilen fri
Frandsens anskaffede sig en Vanguard på papegøjeplader, med hynder fra sofaen bagi, hvor børnene sad. Man måtte køre sådan i weekenden, mens bilen resten af ugen var en gulpladebil, der i øvrigt ikke havde sideruder bagi.
Indtil familien fik bil, foregik transporten til Skovgårde som nævnt hovedsagelig med tog og bus. I sommerferien var mor og børn i sommerhuset i 2-3 uger, mens faren rejste frem og tilbage. Johns mormor kom også med bussen i nogle weekender; hun arbejdede også i butikken.
Til hverdag boede familien i et hus i Dronningborg. Sommerhuset i Skovgårde blev solgt, da lillesøsteren Lene kom til og der skulle bygges til huset i Dronningborg.
Der stod 2 sten fra Skovgårde foran huset, det ene stod der nr. 4 på, hvilket var husnummeret dengang. På den anden stod der ”Frandsen”. At familien tog disse sten med sig, da de solgte sommerhuset, vidner om at det havde betydet rigtigt meget for dem. John kan fortælle, at han lige har været ude at gense sit barndomshus i Dronningborg, og at stenen med nr. 4 står der endnu.
John fremhæver f.eks. de billeder, hvor forældrene sidder i sandkassen sammen med John, stolte over det hus, de har fået bygget.
John kan ikke huske så mange af naboerne i Skovgårde, hvilket ikke er så underligt, da han var ganske lille dengang. Han husker dog 2 naboer: ”Lige i svinget lå der et sort træhus, ejet af nogle mennesker man ikke skulle genere for meget, de syntes børn var støjende”. Det er jo sådan noget, et barn husker.
Desuden husker han købmand Madsen fra Vorup, der byggede et lille, hvidt hus med lysegråt eternittag lige bagved Frandsens. Det var meningen, der skulle laves en vej bag Frandsens hus og foran købmand Madsens, men det blev aldrig til noget.
John i barnevognen. Købmand Madsens hus i baggrunden
Men først og fremmest var der genboen Munk Jensen, som de ikke kun var sammen med i Skovgårde, men også til fester mv. hjemme i Randers. Og da Frandsens fik sommerhus i Ertbølle, kom Munk Jensens også derop, og Arne var med på ferie deroppe, husker John.
Arne Munk Jensen med sin mor, da byggeriet af Borgmestervangen 6 gik i gang. Frandsens hus ses i baggrunden
I Johns barndom var der selvfølgelig ikke veje med navne, han husker det kun som én eneste vej, der gik oppe fra Daugaards, rundt i svinget (v. nuværende Skipperholmen) og hen forbi sommerhuset (nuværende Borgmestervangen).
John husker også der dengang var ret høje klinter ned mod vandet, højere end i dag.
Frandsen og krigen
Som nævnt i indledningen var Poul Frandsen aktiv i modstandsbevægelsen under krigen. Min onkel Ove Rydahl, var medlem af gruppen og både Frandsen og min onkel blev taget af tyskerne, da de i hast skulle forsøge at flytte nogle gemte våben, som englænderne havde nedkastet. Men tyskerne nåede frem til stedet, et skindlager i Kristrup, og en modstandsmand blev dræbt. Frandsen, min onkel, plus 2 andre fra nogle af Frandsens 4 grupper blev taget og sendt til Frøslevlejren. Herfra skulle de med tog sendes videre til København, med henblik på henrettelse, men på mirakuløs vis skete dette aldrig. Mens togvognen med fangerne holdt på banegården i Frøslev og ventede på et lokomotiv sydfra, bombede englænderne Flensborg og umuliggjorde al trafik nordpå. Dagen efter kom befrielsen og fangerne slap med livet i behold. Krigen har derfor naturligvis fyldt meget i disse modstandsfolks liv efterfølgende.
John fortæller, hvordan hans far resten af livet led af dårlig samvittighed overfor dem, der betalte en pris for at deltage i våbenaktionen. Ikke mindst dem fra nogle af de andre Randers grupper, som Frandsen ikke var leder for, men som han fik til at hjælpe.
Frandsen (og min onkel) var ikke meget for at tale om krigen, men på deres ældre dage gav de dog nogle få interviews til avisen.
15. marts, som var den dag, hvor de blev taget af tyskerne, var altid en svær dag for Frandsen. Engang John skulle køre med sin far op til Ertbølle netop denne dag, forsvandt faren og kom først igen mange timer senere.
I mange år mødtes modstandsgruppen netop på denne dag og i dag er traditionen genoplivet, bl.a. i kraft af min kusine, samt div. foreninger i Randers. Ligesom det rejste mindesmærke på Kristrup Engvej er blevet renoveret.
Denne del af historien har ikke noget med Skovgårde at gøre, men jeg tager den med, da krigen har betydet meget for Frandsens liv. Således har det måske betydet ekstra meget for ham at kunne koncentrere sig om at bygge sommerhuset i Skovgårde og nyde weekenderne herude.
Huset i Skovgårde betød meget for Frandsen. Han ses tv i den ternede skjorte
Vandværket
Det var Poul Frandsen, der tog initiativ til vandværket i Skovgårde. Scrapbogen indeholder et brev, som Frandsen har skrevet i forbindelse med oprettelsen. Her er der en del navne og adresser, som er interessante i forbindelse med kortlægning af Skovgårdes historie.
Indkaldelse til møde vedr. vandværk i Skovgårde
Nogle af disse navne er bekendte for mig, mens andre er nye.
Kendte navne blandt de inviterede til møde vedr. vandværket
Jeg vil gerne skrive om vandværkets historie i en særskilt artikel.
Huset blev solgt, men båden forblev i Skovgårde
Da familien Frandsen solgte huset allerede i 1962, efterlod de den solide træbåd, som de havde anskaffet sig. Båden var bygget i Bønnerup, og Johns far, naboen og vennen Åge Jensen – og måske Munk Jensen – havde hentet den der.
Billede af Frandsens båd, taget i Bønnerup, hvor den blev bygget
Som det fremgår af artiklen om Munk Jensen i nr. 6, overtog de båden.
Frandsens købte i stedet et hus i Ertbølle, som de brugte som sommerhus og vendte ikke tilbage til Skovgårde. John har besøgt Skovgårde ved flere lejligheder siden, men ikke de sidste mange år. Han er slemt ked af, at det oprindelige hus ikke er blevet bevaret.
Johns far døde i 1991 og moren i 1994.
John bor som tidl. nævnt i København og har haft et varieret arbejdsliv; har bl.a. været repræsentant, ostehandler, taxachauffør og buschauffør, inden han kom til at arbejde inden for fagbevægelsen. Dertil kommer, at han er særdeles historisk interesseret, ikke mindst når det gælder 2. verdenskrig. Han har haft planer om at skrive om besættelsen, herunder ikke mindst om sin fars modstandsarbejde, men det er ikke muligt for ham at gennemføre, pga. en række blodpropper.
Det var lektor Anton Møller Nielsen fra Randers, der købte Solstuen i 1962, fremgår det af Tinglysning.dk.
I 1974 overtog advokat Torben Rasmussen, Randers, huset og det var ham, der nedrev Frandsens hus og byggede nyt i 1976.
Byggesag. Kilde: Norddjurs kommunes byggearkiv
På dette billede, taget nede fra Borgmestervangen 6, ses nr. 1 i baggrunden
I 1998 var det Lillian og Ole Hoffmann, Hevringholm, der overtog huset. De fik lavet en til- og ombygning på 29 kvm.
Tilbygning. Kilde: Norddjurs kommunes byggesagsarkiv
Huset har siden 2021 været ejet af Jan og Dorte Hvid Schmidt. Dorthe er selv fra egnen og er glad for at være vendt tilbage. I dag er huset nænsomt og smagfuldt renoveret.
Borgmestervangen 1 i dag