Kirsten Bjerg (f. Byskov)
tidl. Havhusevej 1
(Interview, juni 2022)
”Man har et standpunkt, til man tager et nyt”. Jeg havde oprindeligt bestemt, at jeg kun ville skrive om steder og personer, der hører til selve Skovgårde. Meeen, så er der det med skolerne…Børn fra Skovgårde gik jo i skole uden for selve Skovgårde, da der aldrig har været en skole her. I den forbindelse fik jeg kontakt med Kirsten Bjerg, der kunne fortælle udførligt om skolerne i området – hvilket fint supplerer beretninger fra bl.a. Christian Jacobsen og Inge Houman. Og da Kirsten er født og opvokset i Rygård strand, var det oplagt at snakke om andet end skoler. Så lige så stille bevæger jeg mig også over mod Rygård strand, hvor der også gemmer sig andre spændende beretninger.
Kirsten, der i mange år har arbejdet i teknisk forvaltning i Norddjurs kommune, er født på gården Johannelund i Rygård Strand. Den har i dag adressen Havhusevej 1 og drives af en nevø, Peder Byskov. Kirsten fortæller her om sin opvækst, især med fokus på skolegangen:
”Jeg er født i 1949 og den yngste af 5 søskende – de andre hed Finn, Per, Birgit og Ole. Kun Ole lever i dag.
Min forældre hed Dagny og Olav Byskov og de købte gården i 1935. Min mor var sygeplejerske og fra Mørke, mens min far, der var fra Sjælland, var landmand. Gården var på 60 tønder land og der var en del skov, hvilket min far var glad for, da han var meget optaget af skov. De havde ikke så mange dyr, kun lidt grise og lidt høns.
Min far var medlem af sognerådet, og havde derfor en kørebog, til når fok skulle til læge eller lign. Så betalte kommunen. Jeg mener at huske Anine kom på cyklen og hentede en køreseddel.
Rygård strand skole
Jeg startede i skole i 1957 lige inden skoleåret blev omlagt til start i august. Min skolestart på Rygård strand skole var d. 1.4. Her var kun to klasser: ”Bette klasse” og ”Store/stoer klasse”. De 3 yngste årgange gik i Bette klasse og de 4 ældste i Store klasse”.
Skolebillede af Kirsten Bjerg 1957
Kirsten har et skolebillede fra 1957, hvor hun udpeger eleverne og lærerinden:
”Til venstre lærerinden Frøken Sørensen, der hed Frida til fornavn. Jeg havde hende kun fra 1.4. til 1.11.1957, da hun kun var vikar mellem lærer Jørgensen og lærer Skovrup. Hun blev gift med en cementstøber og de boede i det runde hus ved Drastrup, der nu er ejendomsmægler. Hun var sød nok, jeg kan i hvert fald ikke huske hende for noget træls.
”Bette Klas” Rygård strand skole 1957
Nederste række (drengene):
nr. 1. fra venstre: Christian Jacobsen fra Ruingården
nr. 2 : Flemming, Han kom fra en lidt fattig familie. De første børn i søskendeflokken, der skulle afsted om morgenen, fik gummistøvler på, resten ikke.
Nr. 3: Gert Nicolaisen, søn af Mathis og Anine, der boede ved den nuværende Nordkystvej. Faren var mælkekusk og stammede fra Sønderjylland. Han sad på vognen og svingede pisken og sagde noget i retning af: ”Alsora”, som man vist siger dernede. Gerts bror Kjeld har boet her i Allingåbro, på Jernbanegade, men gør det vist ikke mere. Han har gået i skole med min søster.
Nr. 4: Sven. Han boede på den nederste ejendom hen mod det offentlige strandområde ved Rygård Strand.
Nr. 5: Arne fra Dalgården. Et fattigt hjem, og han havde sjældent madpakke med. Så fik han en mellemmad af os andre.
2. række:
nr. 1. fra venstre og 3. række nr. 1 fra venstre: tvillingerne Hanne og Inger Esbensen, der boede langs nordkystvejen.
nr. 2: Bodil Enevoldsen
nr. 3: Elsebeth. Forældrene hed Anker og Christa Kristensen. De boede på
den første ejendom på venstre hånd, Havhusevej 18.
nr. 4: Kirsten selv
nr. 5.: Winnie, der var feriebarn hos Salling og Tenna. Hun boede her kun nogle måneder, vist fordi hendes mor var syg.
3. række:
nr. 2 fra venstre: Inge Møller. Hun boede på gården lige overfor skolen.
nr. 3: Henny Skovsen. Hende legede jeg tit med. Jeg var glad for at komme hos Carl og Budde Skovsen, for der fik vi margarinemadder med sukker på, det kunne jeg godt lide!
nr. 4: Inge Jacobsen fra Ruingården
nr. 5: Birgit Hougård fra Havhusevej 21
Skolen havde en håndarbejdslærer, Gunhild Rasmussen, der kørte i Citroen. (Hun kom muligvis først, da Frøken Jørgensen blev afløst af Skovrup). Bilen havde hendes navn på kofangeren, det skulle man, når den var på papegøjeplader” (gule plader).
Lærer Ove Skovrup blev ansat pr 1. november 1957. Da han startede, var der
en voldsom influenzaepidemi i området. Ingen børn kom i skole, de var alle syge. Lidt a la en svineinfluenza eller Corona. Jeg husker Skovrup tog rundt i hjemmene – dengang tænkte man ikke så meget på smitte.
Lærer Ove Skovrup ses her til venstre på skolebilledet (kilde: Rougsø Egnsarkiv)
Hjemme hos os var vi alle meget syge, undtagen min far. Han var ved at tage kørekort, så han tog glad af sted til dette, igen uden at tænke på smitte. Man siger, at hvis man har fået denne influenza, kan man ikke senere få det og jeg har da heller aldrig haft influenza siden.
Jeg gik i 1. og 2. klasse (altså Bette klasse) i Rygård Strand skole med Skovrup som lærer fra 1.11.1957.
Hvordan var Skovrup som lærer? spørger jeg.
”Han var bare en almindelig lærer. Det var fint med ham som lærer i 1. og 2. klasse, men måske ikke så nemt for ham, da han senere kom på Langhøjskolen? Her var han ikke enelærer og skulle indgå i et større lærerkollegium, og også undervise de større børn.
Jeg har faktisk et skolebord fra den gamle skolestue i Rygård strand.
Når læreren havde fødselsdag og når året var gået, samlede forældrene ind til en gave til ham. Jeg fandt en gang – i en kommode fra mine forældre – en seddel med angivelse af, hvilket mønster lærer Skovrup havde på sit bestik, så man kunne give ham det rette også næste gang”.
Kirsten har i årsskriftet fra Rougsø Lokalhistoriske forening fra 2021 beskrevet, hvordan lærer Skovrup også fungerede som datidens ”kulturchef”:
”Skovrup organiserede bl.a. filmaftener, hvor han fik fat i et 16 mm filmapparat og film fra Statens filmcentral. Så havde man sin kaffe og kage med og fik en aften til at gå med det”.
Samme artikel i årsskriftet handler især om den årlige juletræsfest i Rygård strand:
”Festen havde noget med området at gøre, ikke med skolesystemet, derfor fortsatte det efter skolesystemet blev lavet om”.
Ove og Elisabeth Skovrup, 1961. (Kilde: arkiv.dk)
Skovrups fik 5 børn (Rigmor, Doris, Jørgen, Erik og Inge) og jeg var barnepige hos dem fra jeg var 12-13 år. Når de havde gæster, skulle jeg derned og vaske op. Fruen, der hed Lisbeth, blev passet meget op. Hvis de havde 2 gæster til frokost, skulle jeg vaske op og lave kaffe. Man sagde, at når hun skulle amme, var det manden, der lagde barnet til, men måske er det kun en historie.
Skovrups boede på skolen i den ene ende (til højre for døren).
4 af Skovrups børn, som Kirsten Bjerg passede
(foto udlånt af Kirsten Bjerg)
Dengang gik vejen lige forbi skolen, der hvor der nu er en indkørsel, hvor man kører ned i lavningen. På den anden side var legepladsen. Man gik dermed over vejen, for at komme derover, men det var ikke så farligt dengang.
Der på den anden side af vejen var der en stor rød garage, hvor der var borde og bænke, som man kunne låne til fester mv. Så skolen fungerede som en slags forsamlingshus, dog kunne man ikke låne eller leje selve skolestuen.
Skolestuen lå tv for døren og ud mod den anden side af huset. Vinduet først efter døren var en forgang.
Kirsten har gemt en skolebænk fra skolen i Rygård strand
Den tidligere lærer (Før Skovrup og Frøken Sørensen) hed Vilhelm Jørgensen og hans kone hed Helene. Billedet fra 1947, hvor de er med på, er taget ude i skolegården i Rygård Strand. Min næstældste bror, Per, er nr 2 fra venstre på nederste række. Billedet er fra 1940erne. Formentlig ca. 1947-48 .
Min anden bror Finn er i næstøverste række nr 3 fra venstre. Han var på billedet en af de store, altså fra Store klasse.
Rygård strand skole 1947. Lærerparret Vilhelm og Helene Jørgensen (Kilde: Arkiv.dk)
Lærer Jørgensen var lidt mere hårdhændet, tror jeg. Han kunne måske finde på at smække lussinger. Jeg husker, min bror var begyndt at ryge tidligt og derfor havde tændstikker i lommen – det fik han stryg for.
Rygård strand skole, angiveligt i 1984 (Kilde: Arkiv.dk)
Ib Kofod, der er keramiker, bor nu i den nedlagte skole nu, men arbejder vist ikke mere. Han er måske ca. 80 år. Han købte i 1972, da kommunen solgte skolen. Han byggede keramikværksted i de gamle skoletoiletter th for huset (set forfra).
Ny skolestruktur
Fra 1959 startede skoleåret d. 1.8., hvor det før havde været pr. 1.4. Da var der kommet ”Den blå betænkning”. Den indebar, man ikke længere måtte ikke have flere klasser sammen. Nu skulle det være årgangsopdelt undervisning.
Gjesing- Nørager kommune, som den dengang hed, var en fattig kommune og havde ikke råd til ny, stor skole.
Derfor blev det fremover sådan, at 1. og 2. klasse skulle gå i Rygård strand skole, 3. klasse og hver 2. dag i 4. kl i Fjerupgårde. Plus hver 2. dag i 4 . kl. i Stenbergholt plus hele 5. klasse. 6. og 7. klasse i Nørager.
Skolegang i Fjerupgårde
Fra 1959/ 3. klasse skulle jeg dermed starte på Fjerupgårde skole. Vi gik også i skole om eftermiddagen og blev kørt i skolebus.
Vi gik i skole om lørdagen, det har jeg altid gjort. Så der var 3 dage af den ene slags, 3 dage af den anden slags (hhv. Fjerupgårde og Stenbergholt).
Fjerupgårde skole ca. 1960-65 (Kilde: Arkiv.dk)
Børge Rasmussen fra Nørager kørte skolebussen. Der var et slags trinbræt foran hos ham, så der var rift om at komme til at stå der og hyggesnakke med Børge.
Der var altid kun 1 lærer til hver skole. Hvis der f.eks.. var sygdom, tænker jeg at det måske var lærerens kone, der tog over. Men jeg husker ikke det var et problem, for læreren var aldrig syg.
I Fjerupgårde hed læreren Fischer. Han var meget Indre missionsk. Som jeg husker det, kom han egentlig som vikar. Der kom et lærerpar til Nørager, der nu skulle have 2 lærere, da de f.eks. skulle have engelsk og det kunne lærer Pedersen ikke finde ud af. Af det par skulle manden have været til Fjerupgårde, men han blev indkaldt til militæret og jeg så ham kun en sjælden gang, når han havde orlov.
Fischer boede alene i en lejlighed på skolen. Lige meget hvilket fag, vi havde, kom det til at handle om religion. Vi skulle lære Katekismus udenad og jeg har grædt mine modige tårer over det, for det var svært, når man kun gik i 3. klasse”.
Hvorfor en missionsk lærer her? Spørger jeg, man skulle måske tro, man ville køre samme linje på alle skoler i området, altså enten missionske eller ej, afhængig af, hvad kommunen ønskede?
”Man var nødt til at tage, hvad man kunne få. Det var Ikke så attraktivt med en lærergerning herude, lidt uden for lands lov og ret. Og man skelede næppe til den slags.
Fischer skulle altid spille violin, men det var som at trække en kat i halen! Man fik med violinbuen hvis man havde det bogligt svært, i stedet for at få hjælp.
Jeg husker, vi skulle på skoleudflugt til Borgvold i Viborg, og at Fischers kone kom dertil sammen med deres døtre og var med til udflugten. Jeg synes Fischer var ældgammel!
Solvej Nielsen, en landmandskone fra Tustrup, hjalp i håndarbejdstimerne.
Kakkelovnen var sommetider gået ud, så var der minusgrader i skolestuen.
Min mor var med i skolekommissionen. Så når der var eksamen, sad min mor bagved mig – det synes jeg ikke, var så charmerende!
Las Vegas/Fjerupgårde forsamlingshus
Om Fjerupgårde Forsamlingshus, der først senere fik navnet Las Vegas, er bygget som forsamlingshus eller gymnastiksal, er jeg usikker på. Men vi havde ikke gymnastik, da jeg gik i Fjerupgårde og da var forsamlingshuset allerede bygget. Måske hoppede vi i sprællemand få gange om året udenfor.
Bygningen var ikke noget særligt, der var huller i gulvet, faktisk noget sølle noget. Jeg hælder til, det er bygget som slags forsamlingshus. Dengang var der mange arbejdere, der gravede tørv i mosen, så måske til deres brug. Men der var også ribber på væggene, så måske blev Las Vegas også brugt til gymnastik. Jeg husker kun vi var derovre og lege sørøverleg til jul.
Til bal i Las Vegas var det altid de samme, der sloges. Jeg har ikke selv været til bal i Las Vegas, det var ikke et pænt sted i min familie.
Las Vegas, som det ser ud i dag (juli 2022)
Jeg husker ikke, at lærerne gjorde forskel på drenge og piger ift. den måde de blev behandlet på. Heller ikke, at det var sociale forskelle, der gjorde man kunne blive udstillet. Derimod var det graden af kundskaber, om man var god til at læse og regne, der handlede om. Var man fagligt dårlig, kunne man få skæld ud eller det, der var værre”.
Eleverne imellem husker Kirsten heller ikke, at man specielt drillede dem, der kom fra fattige kår. ”Jeg har aldrig drillet eller blevet drillet. Vi synes nok, vi var lige fattige alle sammen”, funderer hun.
”Min søster var til gengæld mere opportunistisk. Jeg husker, hun engang svarede læreren igen med et: ”det er vel lige meget, en af os skal jo bestemme”. Men det gik, fordi hun var en pige og der faldt ingen lussinger.
Stenbergholt
Læreren her var Laurits Peter Green og hans kone Jenny. Hun tog over, når han ikke var der og underviste desuden i håndarbejde.
Green kunne godt smække lussinger, især til de ikke boglige. ”Jeg har aldrig selv fået en lussing, jeg har nok været et dydsmønster”, griner Kirsten.
Stenbergholt skole, ca. 1930 (Kilde: Arkiv.dk)
”Lærer Green var af den gamle skole og hver gang jeg hører sangen.: ”Som en rejselysten flåde”, tænker jeg på ham, for den skulle vi altid synge. Han spillede også, som de fleste lærere, violin.
Stenbergholt skole, Laurits Green øverst th, 1957
(Kilde: Arkiv.dk)
Jeg husker, at når folketinget åbnede, kom vi ind til ham i privaten for at se det. Vi fattede godt nok ikke en brik af det, men det vidner da om, at han gerne ville oplyse os om samfundets indretning.
Nørager
Da jeg i 6. klasse kom til Nørager skole, hed læreren Pedersen. ”Og han var skingrende skør”, kommer det spontant fra Kirsten. ”Han skulle altid skændes med konen, så alle kunne høre det. De boede jo også på skolen.
Lærer Pedersen,
Nørager skole, 1950
(Kilde: Arkiv.dk)
Konen var efter sigende en sippenip, og når hun havde ferniseret, spildte Pedersen med vilje aske på gulvet. Man sagde også, man kunne høre, han trak møblerne hen over det nyferniserede gulv ovenpå, igen for at genere konen”.
Kirsten understreger flere gange, at det er sådan hun har hørt det, men at den slags sagtens kan være opfundne historier.
Lærer Pedersen
og frue, 1954
(Kilde: Arkiv.dk)
”Nørager skole lå dengang, hvor der er Nørager børnehave i dag, ca. over for købmanden.
Nørager skole
(Kilde: Arkiv.dk)
Konen i det hidtil omtalte par, hvor manden skulle have været til Fjerupgårde, blev så den anden lærer i Nørager, sammen med Pedersen. Hun var en god og moderne lærer ved navn Elise Bach. ”Rigtig god”, understreger Kirsten.
Nørager skoles udflugt til København 1962. Tv. lærer Pedersen og frue, th Ove Skovrup og Elise Bach
(kilde: Arkiv.dk)
Kirsten flytter til skolen i Allingåbro
”Fra starten af 7.klasse blev jeg flyttet til skolen i Allingåbro, da min mor synes, der var for dårlige skoleforhold i Nørager. Fordi jeg kom i utide, altså før overbygningen, skulle vi selv betale skolepenge i et år, og jeg husker, jeg selv medbragte en blå kuvert med penge i.
Min største skolemæssige udfordring ved at starte her, var at jeg selv syntes, jeg virkelig kom fra landet. Jeg havde f.eks. aldrig haft gymnastik og havde dermed ikke nogen gymnastikdragt. Så jeg mødte op i tricot charmeuse, noget undertøjsagtigt, levende noget.
Senere blev en lyseblå gymnastikdragt farvet mørkeblå, så den skulle ligne de andres spinlondragter. Men det kom den nu aldrig til…
Til den første skolefest mødte jeg op i en arvet kjole fra min søster. Den havde været fin engang og var af taft, men nu var den vasket og krympet ved skørtet. Et nyt stykke stof var sat ind – og så havde jeg brune snøresko på. Det var ikke så sjovt. Ingen drillede mig, men det var min egen følelse af at være fra landet, og ikke moderne nok, det handlede om.
Jeg klarede mig godt nok fagligt, i hvert fald på det jævne, men jeg havde altså ikke haft fag som håndarbejde og husgerning tidligere.
I Allingåbro gik jeg i 7. kl samt i og 1., 2. og 3. real, hvorefter jeg gik ud af skolen.
Langhøjskolen i Vivild
Kommunen købte en byggegrund i Nørager, med henblik på at bygge en fællesskole for alle årgange. Men senere blev løsningen, at man byggede Langhøjskolen i Vivild sammen med Vivild/Vejlby kommune. Skolen er bygget i 1969, men da var jeg færdig med at gå i skole.
Fra opførelsen af Langhøjskolen i Vvild, 1968-69
(Kilde: Arkiv.dk)
På et senere tidspunkt kunne jeg (Tine) tænke mig at følge op med en mere udførlig artikel om skolerne i Skovgårde område. Her vil der også være billeder mv, der går længere tilbage i tiden.
Kirstens fortsatte liv
Efter endt skolegang blev jeg uddannet teknisk assistent og byggetekniker fra Teknisk skole i Randers. Egentlig ville jeg gerne have været lærer, og ønskede at starte på den nye HF-uddannelse. Men på dette første år, man kunne tage HF, var der rigtigt mange andre, der ville det og jeg kom ikke ind. Det affandt jeg mig så med.
Så ville jeg have været bibliotekar, men jeg havde jo ikke studentereksamen. ”Den slags havde man vist ikke hørt om i Rygård strand”, kommer det tørt fra Kirsten.
”Jeg var skiftevis på skole og hos arkitekterne Buhl og Klithøj og det i flere omgange. Men kunne ikke få arbejde der eller andre lignende steder, for det gik ikke godt med byggebranchen på det tidspunkt.
Men så købte vi hus her i Allingåbro (Fyrreparken 13), da vi kunne klare os for min mands løn. Og det selvom jeg havde sagt, jeg absolut ikke ville til Allingåbro at bo! Og nu har vi boet her i 50 år…
Arbejde fik jeg dog, i teknisk forvaltning ved Rougsø kommune, med base i Allingåbro. Fra kommunesammenlægningen i 2007, hed det så Norddjurs kommune. Jeg havde stadig base her i Allingåbro, det har nogle af kommunes afdelinger.
Jeg var byggesagsbehandler og alt-muligt-andet-behandler, vi var jo ikke så mange og jeg lavede lidt af hvert. Jeg var her til 2016, og så gik jeg glad på pension!”
Når man som jeg (Tine) elsker at nørde med at kigge i de offentligt tilgængelige arkiver på nettet, støder man ofte på Kirstens navn og underskrift, når det drejer sig om sager fra Norddjurs.
Sager fra Skovgårde i teknisk forvaltning
Er der sager fra Skovgårde, du specielt husker?
”Ja, der var altid bøvl med bibelcampingen og med vandværket. Ift. vandværket havde man i starten ”sommervand”, hvor rørene ikke lå så langt nede, kun 50 cm. Det blev ordnet på et tidspunkt, men der var mange møder, og 3-4 grundejerforeninger, der skulle ind over.
Bibelcampingen gav også anledning til mange klager over støj, og der var mange avisskriverier, men det hører man ikke meget om i dag”, konstaterer Kirsten.
”Arkitekt Buhl, der havde sommerhus på Nordvangsvej, var foregangsmand ift. at få lavet en deklaration om hvordan området skulle bebygges”.
”Jeg husker, jeg fik til opgave at tegne sommerhusområdet op. Det foregik med håndkraft og kalkepapir.
Nordvangsvej er udstykket i 1967. Dengang var man ikke vant til at have sådan nogle deklarationer, det var lidt en moderne ting.
Jeg spørger til A-huset, der jo egentlig ikke overholdt højdekravet. Det kender Kirsten dog ikke til. ”Det er vel ikke mig, der har givet den tilladelse?! ”spørger hun og tilføjer: ”Det kan jeg ikke tro, Jeg var meget stram med sådan noget med højder og lign.”, griner hun.