Kirsten Petersen
Berberisvej 8
(Interview, april 2022)
Kirsten, der er født i 1950, er datter af gartner Magnus Christian Thomsen og hustru Nanna (også døbt Nielsine). Hun beretter, hvordan hendes forældre var en del af en gruppe af selvstændigt næringsdrivende fra Fabersvej-kvarteret i Randers, der var venner og som købte grunde i Skovgårde.
Da jeg besøgte Kirsten i april 2022, havde hun ikke kun en masse fine fotos, men også en mappe med alskens papirer vedr. Berberisvej 8. Begge dele er jo skønt, når man skal forsøge at beskrive, hvordan det var før i tiden.
Randers-venner køber grunde i Skovgårde
Thomsens var venner med Slagter Brogård og hans kone, samt med købmand Jens Dalsgård og hans kone. I starten tog de på fælles teltture i weekenden, men da de syntes, det blev for bøvlet, kiggede de sig om efter nogle sommerhusgrunde. Det fandt de i Skovgårde, hvor de i starten lejede grundene af Johannes.
Kirsten har et originalt stykke papir fra 1960, hvorpå Johannes har udfærdiget en lejeaftale, gældende for 25 år og til en pris af 100 kr pr år. Senere blev der lavet en mere professionel lejeaftale.
Lejeaftalen fra 1. maj 1960
Lejekontrakt fra 1962
Brogårds fik grund på det, der i dag er Berberisvej 9 – se særskilt artikel om Brogårds: www.skovgaarde.dk/lauritzen – og Dalsgaards i nr. 6. Dengang havde vejen dog ikke fået navn og grundene havde et nummer. På en kort over området kan man f.eks. se, at gartner Thomsens grund var nr. 69.
Kort over grundene i området. Thomsens grund er nr. 69
Thomsens byggede i 1961 et lille sommerhus og det eksisterer endnu, men er senere udvidet og moderniseret. Oprindeligt var der kun en stue, et køkken plus et lille værelse. Der var toilet i skuret, men intet bad. Skulle man bade, trak man en slange ud ad vinduet.
Gartner Thomsens egen, enkle tegning over det oprindelige hus. Ikke så mange dikkedarer dengang!
Byggetilladelse fra 1966, hvor huset udbygges
Huset som det så ud i de første år
Gartner Thomsen køber så grunden af Johannes i 1967.
Skødet fra 1967
Endeligt skøde med Daugårds som vidner
Her et senere billede fra Berberisvej nr.8, hvor der bygges nyt skur. Thomsen og svigersønnen Henrik.
Berberisvej nr. 8 i Kirstens forældres tid
Der var heller ikke indlagt vand, men der stod en pumpe midt mellem fire huse. ”Det var det dejligste vand”, erindrer Kirsten.
Fællespumpen og Dalsgårds hus i baggrunden. Marie Bach Nielsen og hendes børn henter vand fra pumpen
Kirsten fortæller om forældrene: ”De arbejdede jo også om lørdagen, kom først til Skovgårde om eftermiddagen, og skulle hjem igen om søndagen”.
Berberisvej set ned mod vandet, 1963
”Alle på vejen blev venner og var med til hinandens fester, sølvbryllup og lign. Og der var også mange fester lørdag aften”.
Skt. Hans afholdt man skiftevis i husene, men man havde selv mad med. Naboerne mødtes hele året, men nogen mere end andre.
Nabosnak på vejen. Her fremgår det, hvor bart der var i starten. På billedet ses Kesse og Marie Thøth med deres søn i samtale med Erna Dalsgård. Thøths boede i nr. 3 og Erna Dalsgård i nr. 6
Hvordan Berberisvej fik sit navn
Thomsen anlagde alle grundene, fordi han jo var gartner. Kirsten beretter: ”min far har plantet mange af de træer på grunden, der stadig er her, ligesom han anlagde en fin have med blomsterbede mv.
Fine blomsterbede hos gartner Thomsen. På billedet ses Kirsten med sønnen Niels
Fra starten slog hver især selv deres græsplæner. I starten af 1980erne købte Stolze, der boede på hjørnet i nr. 2, en havetraktor påmonteret en plæneklipper. Herefter slog han alles græsplæner”.
Der skulle være levende hegn omkring grundene, havde Johannes bestemt. Thomsen plantede så en masse berberisbuske, med det formål at hindre børnene i at færdes på kryds og tværs af grundene: ”Det skal jeg saftsuseme få sat en stopper for”, citerer Kirsten sin far for at have sagt – og hun har i sit stille sind senere bandet lidt over al den Berberis.
Her fremgår det tydeligt, hvorfra vejen har sit navn
Berberisvej set ned mod vandet – og med masser af Berberisbuske
Inden arealet ned mod vandet blev til fællesareal, dyrkede Kirstens far jorden her og satte kartofler mv.
Der hentes vand fra pumpen. Billede fra ca. 1962. På billedet ses Jens Dalsgård og hans far.
I starten var her helt bart, men senere groede alting meget til, så man ikke kunne se vandet, men det var man ligeglade med.
Her fremgår det, at der var groet godt til ned mod vandet. Thomsens svigersøn, Henrik, spiller fodbold med et familiemedlem.
Så Thomsens hus var på ingen måder orienteret mod havudsigten. Der var ingen terrasse mod vandet, men terrassen var på sydsiden.
Husets terrasse på sydsiden
Men én gang om året, lige før Skt Hans, klippede vejens beboere hækkene ned i fællesskab, husker Kirsten.
Barn og ung i Skovgårde
Det var ikke kun de 3 hold Randers-venner, der så noget til hinanden i Skovgårde, det var faktisk hele vejen.
Erna Dalsgård, Kirstens mor Nanna og Marie Thøth foran Thomsens hus
Og det var ikke kun de voksne, der holdt sammen, det gjorde deres børn også. Kirsten husker hvordan de var en større flok, der legede derude.
”Magda i kiosken var en dejlig person. Det var derfra, vi ringede, indtil vi selv fik telefon i starten af 80erne. Magda havde telefon i kiosken før telefonboksen kom. Hun var altid i godt humør og jeg kunne godt lide hende. Når jeg fik en krone af mine forældre, skulle jeg altid op til Magda og købe is”.
Og som rigtigt mange andre, husker Kirsten Johannes og Frede og hvordan de åbnede deres huset for børnene i området, så de kunne se TV. De var de eneste, der havde TV på det tidspunkt.
”Vi sad på gulvet”, husker Kirsten, ”og havde vi set en lidt uhyggelig serie, var vi lidt bange, når vi skulle gå hjem.
Brødrene var meget gæstfri, men vi snakkede ikke så meget med den, det var mere bare ”goddaw og kom indenfor”. Der var beskidt, og der var rigtigt mange kattekillinger, der var fyldt med lus”.
Kirsten husker som mange andre Johannes som den mest udadvendte, mens Frede var mere stille.
”Far spillede meget sammen med Johannes. Forældrene var døde dengang, dem husker jeg ikke. Som barn kom jeg også på stykket oppe ved Ruingården, altså Voldstedet. Vi kom også ovre ved campingpladsen. Det var dengang, man kunne komme direkte igennem fra Havbakkevej. Her kom vi i cafeteriaet, og det blev også lidt festagtigt, men vi fyldte nok lidt for meget, og blev nogle gange smidt hjem, for der skulle jo være plads til campisterne”.
Jens Dalsgård laver bål. Nr. 8 i baggrunden
Mange år senere, da næste generation kom til, gentog det sig med sammenholdet mellem vejens børn: ”Jeg husker vores søn skulle være på ferie hos sin mormor og morfar i 14 dage, men da de var gået, ville han ikke hjem og så måtte ferien forlænges. De var en flok på ca. 10, der holdt sammen”.
3. generation på Berberisvej holdt også sammen. Bagerste række: Jacob (nr. 6), Jess (nr. 11), Jesper (nr. 6) og Niels (nr. 8). Forreste række: Casper (nr. 9), Camilla (nr. 6), Charlotte (nr. 9) og Thomas (nr. 9)
Om ungdomstiden fortæller Kirsten: ”Jeg blev veninde med genboens Annie, og er det endnu, men vi mødes kun i Skovgårde. Da vi var unge, gik vi til Fjellerup langs stranden for at besøge ”Bækkelund”, der tidligere hed Gimle, men som nu er revet ned.
Når vi kom hjem fra byen, havde vores forældre altid gang i en fest, og de sang meget. Senere, da vi havde fået kørekort, kørte vi til Grenå lørdag aften. Vores fædre skiftedes til at lægge bil til. Vi havde en aftale om, at vi skulle ringe til Magda på et bestemt tidspunkt. Vi havde jo ikke selv telefon.
En gang, hvor vi var ca. 18 år, havde vi glemt at ringe hjem. Vi dansede og morede os, men drak ikke alkohol. Det gjorde man ikke og vi skulle jo også køre. Pludselig så jeg min far stå uden for vinduet på dansestedet. Men han vinkede bare og kørte så igen – han skulle lige tjekke om alt var ok.
Huset i nr. 4 udvides. På billedet ses Herluf bach Nielsen sammen med en murer. Den unge mand på billedet er ukendt. Herluf Bach Nielsen var grundejerforeningens første formand
Nr. 4 udvides. I baggrunden ses Stolzes hus (nr. 2). Marie Thøth fotograferer fotografen
Kirsten overtager huset
I en årrække kom Kirsten ikke så meget til Skovgårde, da hun efter endt uddannelse til laborant flyttede til København i 1972 sammen med sin mand, der er bygningskonstruktør. Kirsten har senere uddannet sig til bioanalytiker, og gik på pension i 2014.
Berberisvej i tilgroet tilstand. På billedet ses Kirstens mor og far og hendes mand Henrik
Familien Thomsen: Nanna, Kirsten og Magnus. Bagved sønnen Niels og hans kone Helene
Da gartner Thomsen døde i 2000, blev haven delvist nedlagt, for Kirstens mor syntes, det var for meget at holde.
Berberisvej 9 og de øvrige huse på den side af vejen inden terrassen mod syd blev lavet
Kirsten overtog huset i 2015, 3 år før moren døde. I dag er det Kirstens søn Niels, der står som ejer af huset, så selvom både han og forældrene bor på Sjælland, er huset i Skovgårde noget de alle holder fast i og ofte besøger. Kirsten og hendes mand foretrækker at komme der uden for sæsonen, så de kan og nyde freden og roen.
Nr. 8 før terrassen mod syd
Da jeg påpeger kontrasten mellem denne livsform og så forældrenes fester og store omgang med naboerne, forklarer Kirsten, at det var hendes far, der var den udadvendte, mens moren var mere stille.
Flot anlagt have i Thomsens tid
Det er dog ikke sådan, at Kirsten og hendes mand ikke omgås naboerne i dag. Ud over Annie Lauritzen, født Brogård, ser de også Børge og Ellen Asferg, der ejer Købmand Dalsgårds tidl. hus i nr. 6 (dog bygget nyt).
Det er også de 3 hold fra Berberisvej, der har rod i de første år i Skovgårde.
Berberisvej 8, som huset ser ud i dag, bl.a. med terrasse på nordsiden