Niels Bundgaard
tidl. Nordvangsvej 4
Niels Bundgaard er født i 1926 og således en ældre herre, men huske – og fortælle – det kan han! Niels er tidligere isenkræmmer i Auning og bor stadig i byen. Butikken blev overtaget af Lone, der i øvrigt også bor i Skovgårde, men er senere solgt videre. Niels’ nu afdøde hustru Niels kone blev kaldt Kate, men hed egentlig Anne Kathrine.
Jeg havde fornøjelsen af at interviewe Niels i sommeren 2020 – det første af mine interviews. Niels fortæller om Skovgårde, bl.a. fra tiden, lige da udstykningen af sommerhusene på Nordvangsvej kom i gang i 1967.
Tallene i parantes henviser til noterne for neden.
Isenkrambutik i Auning
“Vi kom til Auning i 1954. Der var isenkrambutik i forvejen, men det var ingen god forretning, den var kørt ned. Jeg var isenkræmmeruddannet fra Aalborg og var hos en dygtig mand, jeg lærte meget af. Vi skulle sammen ned og se på Auning-butikken, blandt mange andre. Vi havde ikke bil og nåede først derned kl halv ni om aftenen, men fik hurtigt besluttet at købe. De første år boede familien over forretningen, men i 1977 byggede vi hus i byen.
Sagfører Karl Meilvang hjalp mig med at købe butikken der i 1954, og derefter blev vi venner. Da vi flyttede til Auning, havde vi ikke bil de første 6 år, men det havde Meilvang og vi kørte meget ned til Skovgårde.
Jeg kunne købe det, der nu er Grøns grunde (Borgmestervangen 14 til 18) for ca.2000 kr engang i slutningen af 50erne. Men det havde vi ikke råd til, for da havde vi jo lige købt forretning, så hver en krone skulle gå til varelager.
Professor Grøn var skovrider/administrator i Løvenholmskoven. Vi kom senere lidt sammen med dem, så jeg fik lov at køre i skoven, der ellers var lukket”.
Meilvangs hus på Borgmestervangen
“Carl Meilvang og Søren G. Nielsen, der var sagførerkompagnoner i Allingåbro, havde en konkurssag med en ejendom, der havde den strimmel jord, der nu er Borgmestervangen, samt noget jord på den anden side af vejen. Det var før Nordkystvejen. Ingen ville købe jorden, så de besluttede at købe de to nederste dele af Borgmestervangen – det, der nu er nr. 22, 24 og 26. Meilvang købte nr.22, Søren G. Nielsen nr. 24-26.
Først lå vi i telt ovre ved Meilvangs. Deres hus blev bygget i midten af 50erne. Karl Meilvang samlede altid søpindsvin og lagde dem hele vejen rundt om huset. Meilvangs flyttede i ca. 1970 til Egå og fik dermed vand tæt på der, så behøvede de ikke også sommerhus ved vandet. Inger Meilvang synes Auning var for lille, derfor flyttede de nærmere Aarhus. Men Karl var ked af, at huset blev solgt (1)
Køb af grund i 1967
Senere møder vi Skovsen (2 ) da vi går tur nede ved vandet og spørger så om, om vi kan købe en grund af ham. “Nej, siger han, det ka do it, jæ er landmand, ikke jordspekulant!”
Så gik der et par år. Skovsens ejendom var sat i ejendomsskyld for 325.000, det var han utilfreds med. Han gjorde vrøvl over for kommunen, og ville have dem til at købe hans ejendom, men det ville de ikke. Du kan udstykke, sagde de og det gjorde han så. Grundene blev solgt for ca. 750.000 i alt for de ca. 50 grunde. Så de 325.00 fik han reddet ind igen på en god måde.
På et tidspunkt sagde Meilvang: “Så Niels, nu er det nu, vi skal finde den grund, du gerne vil have”. Vi kom kørende sammen og så, der sad en hare. Vi sad derfor og ventede – vi skal ikke genne den væk, tænkte vi. På den måde fik vi øje på Nordvangsvej 4 og vi gik vi ud og så udsigten. Derfor blev det lige den grund, vi købte!
Så gik der noget tid og vi skulle til at bygge. Det var i 1967 og der var nærmest ingenting herude. Dengang var der enge med køer og så var der bækken og ellers ikke ret meget andet udover Skovsens ejendom og Vittrups ejendom, fiskerhuset.
Skoven overfor vores hus var der, men var ikke ret stor. Den bestod af små egetræer, der blev plantet af Skovsen med Hedeselskabet hjælp. Da kunne man kigge hen over skoven.
Under byggeriet i 1967
Jeg havde lavet en tegning og lå på maven og kiggede på den. Pludselig stod der en mand ved siden af mig. “Skal du til at bygge”, spurgte han. Ja, det var da meningen. “Jeg skal til at bygge her ved siden af”, lød det. Det var Knud Pedersen (3) Så lå vi begge på maven og kiggede på tegninger.
“Hvad vil du bygge i?” spurgte Knud Pedersen. Jeg skulle bygge i gasbeton og det skulle han også. Han skulle i gang med at bygge med det samme og købte gasbeton i stor stil. Jeg havde ellers ikke så travlt, men der blev noget til overs efter Knuds byggeri, som jeg kunne overtage. Og så gik vi i gang allerede samme år.
Niels og Anne Kathrines hus Nordvangsvej 4
Vores hus var dermed ikke det allerførste. Vi flyttede ind i 1969. Skousen og jeg byggede det, vi var et par klamphuggere begge to! Vi støbte og murede og lavede træværk, det sidste var jeg bedst til, hvorimod vi fik hjælp til strøm og vand. Vores børn Kisser (Kirsten) og Knud (4) hjalp med at bære blokke til huset, da var de hhv. 7 og 12 år. Her i huset har vi haft mange pragtfulde timer.
Børnene Knud og Kirsten hjælper til
Nordvangsvej-området efter udstykningen
Da grundene blev udstykket, stod der i servitutterne, at der skulle være to eller tre rækker fyr i skel. Det havde Meilvang og Skovsen sørget for. Dem gik vi rundt og plantede. De groede så op og der var ingen, der overholdt den maximale højde på 1,80 meter. På et tidspunkt kunne vi ikke se vandet, men det kunne vi i starten, hvor der var bart alle vegne.
Næsten alle byggede samtidig herude. Der var en servitut, der sagde, at husene ikke måtte være for høje. A-huset (4) kom i søgelyset, Skovsen forsvarede det så godt han kunne. Ejeren var medlem af missionen og det var Skovsen også, så nok derfor.
Niels Bundgaards datter, Kirsten, indskyder: Mine forældre havde en stor, tung robåd, som min bror og jeg godt måtte sejle i, men vi måtte kun sejle, så de kunne se os. De fik dog ikke holdt øje med os hele tiden – men der skete aldrig noget. “De skulle jo lære selv at tage ansvar”, som Niels bemærker med et glimt i øjet.
Knud og Gurli Pedersen
Niels og hans kone fik et langt og godt nabo- og venskab med Knud og Gurli Pedersen:
“Vi var venner lige til han døde. Vi havde en båd liggende nede ved vandet, og en dag skulle vi ned at fiske. Men Knud får pludselig et hjerteanfald, da jeg var ovre hos ham. Men han fik straks en pille og så gik det over, hvorefter han ville ud at fiske! Nej, sagde jeg. Men han VILLE ud at fiske, så det kom vi.
Nogen tid efter skete det samme igen, han fik et anfald nede ved båden. Han ville slæbe motoren, men gik i knæ. Så skyndte jeg mig hjem og hentede hans piller. Knud sad så et kvarters tid og så ville han ud igen. Hans kone Gurli sagde: “Vil han, så vil han” og så kom vi ud – og det gik da også godt.
Knud døde fik senere en blodprop, kom på sygehus og kom ikke hjem igen. Det har nok været i ca. 1982-1983. Gurli levede meget længere, til måske 2010-11.
Knud og Gurli kunne lide at drikke en Gammel dansk. Hver dag, hen på formiddagen, var der én, der rømmede sig ovre på deres grund, det var Gurli. Så sagde min kone:
“du kan lige så godt gå derover” for det betød, at så jeg skulle over og have en Gammel dansk”.
Skousen
“Skovsen kunne aldrig hjælpe om lørdagen, pga. sin religion. Han blev boende i huset, til hans kone døde, og så kom han på plejehjem. Jeg kan huske, der var en fin stue, som man aldrig kom i, det var mest køkkenet, der blev brugt”.
Nye tider – nyt hus
I dag er huset, som Niels byggede, revet ned og datteren Kirsten har sammen med sin mand Birger lige færdiggjort nyt hus på grunden. De bor i Beder.
Niels’ reaktion på, at huset skulle rages ned: “Det er tiden, sådan er det da! Det var over 50 år gammelt, og havde ingen isolering eller noget. Vi havde ikke så megen viden om byggeri dengang.
Så det gjorde ikke engang ondt, men jeg ville dog ikke være her, den dag, det blev raget ned. Det hjalp selvfølgelig også, at det er mit barnbarn, der har tegnet det nye hus. Og det var var godt, at børnene ikke ville sælge stedet”.
Udsigt 2020 fra Nordvangsvej 4
Noter
- Meilvangs hus blev overtaget af Carlo Wichman, badetøjsfabrikant i Ikast. Derefter hans søn, Hans Wichmann. For et par år siden blev huset solgt til Kjeld og Gitte Skov, Herning.
- Karl Skovsen drev landbrug fra ejendommen Nordvangsvej 25, der er opført i 1929. I dag ejet af Bjarne og Marianne Skyum.
- Urmager Knud Pedersens hus, Rolex, ligger på adressen Nordvangsvej 6 og er i dag ejet af Rigmor og Christian Tromholt
- Nordvangsvej 14
Denne fortælling – og de øvrige – er ikke nødvendigvis 100 procent faktuelt korrekte, men blot udtryk for den enkeltes hukommelse og opfattelse. Fortællingen er let bearbejdet, bl.a. ift. kronologi, faktaoplysninger (efter bedste evne) samt noter.