Rigmor Enevoldsen (f. Skovrup)
Tidl. Rygård strand skole
(Interview, december 2022)
I denne artikel er der fokus på familien Skovrup, da Rigmor er datter af lærer Skovrup fra Rygård strand skole. Familien kom til Rygård strand, da Rigmor var ca. 1 år, dvs. ca. 1958. ”Jeg er født ved Otterup på Fyn”, fortæller Rigmor. ”Min far blev ansat som lærer i Rygårde og var der til skolen lukkede i 1969”.
Ove og Elisabeth Skovrup ved deres bryllup i 1957, året før de kom til Skovgårde
Ægteparret Skovrup fik 5 børn: Rigmor i 1957, Erik i 1959, Doris i 1961, Jørgen i 1966, samt Inge i 1970. Erik lever ikke i dag.
Familien Skovrup med børnene Rigmor, Erik og Doris
”Min far kom efter lærer Jørgensen og var enelærer. Jeg gik i skole hos min far i 2 år, og havde ikke problemer med at blive undervist af ham, og jeg fik ikke særbehandling”, understreger Rigmor.
Lærer Skovrup, Rygård strand skole. Rigmor ses i bagerste række nr 2 fra højre
”Så kom jeg til Fjerupgårde, derefter Stenbjergholt og så Vivild gl. skole i 6.klasse – måske kun et halvt år, så kom Langhøjskolen. Jeg gik i 8., 9. og 10. klasse i Allingåbro”.
Her er Inge kommet til, her i armene på Erik. Foran Jørgen og Rigmor til højre
Hvordan var det at være lærerbarn?
”Det var dejligt. Jeg har haft en god barndom. Dog måtte jeg ind i mellem også høre på jeg var ”Skrukkens” datter, men mest i Vivild”. Det henviste til en speciel lyd, faren lavede.
Rigmor, Doris og Erik i lærerhjemmet – med moderne møbler og klaver
”Far havde en status, det levede min mor højt på, hun var fru overlærer Skovrup”, beskriver Rigmor. For som det var meget almindeligt dengang, var kvinder noget via deres mands arbejde. Så det var fru ”det og det”.
Doris, Rigmor og Erik. Rigmor smiler af det lidt opstillede billede, hvor det også fremgår, at familien havde fjernsyn
Ove supplerer: ”Vi så op til læreren. Skovrup kunne bl.a. stå op og holde tale til fest, f.eks. til juletræ”.
Lærer Skovrup var på mange måder områdets kulturchef, som Kirsten Bjerg har beskrevet det i en tidligere artikel. Han arrangerede f.eks. filmforevisninger i skolen, også for i de voksne.
”Skolen var samlingspunktet”, fortsætter Rigmor. ”Og kaffeslabberas med Ida Møller (en af naboerne) havde stor betydning for min mor, for Ida var en skrap dame, og hvad hun sagde var lov, så min mor rettede ind”.
Elisabeth Skovrup og sønnen Erik til hans konfirmation
Var din mor anderledes end de andre kvinder i området?
”Omgangskredsen var anderledes, hun kom f.eks. ikke sammen med Enevoldsens eller Nicolaisens, men med Ida Møller og Erna Norup”, beretter Rigmor. ”Mor var som sagt noget i kraft af fars arbejde og hun nød det i fulde drag”.
Billedet af fru Skovrup som en, der levede af sin mands erhverv og anseelse, skal dog stærkt suppleres af, at hun faktisk selv arbejdede. Hun var uddannet inden for Åndssvageforsorgen, som det hed dengang og arbejdede bl.a. på Fjellerup Østergård, på Ørsted sygehus og på et plejehjem. Og hun var desuden et meget omsorgsfuldt menneske, der var god i rollen som hjælpelærer – det var hun nemlig også – for hun havde blik for dem, der havde det svært og tog sig af dem, også når det f.eks. var familiemedlemmer, der skulle have en ekstra omsorg.
Rigmor og Erik? i haven bag skolen
Har dine forældre været mere ”moderne” end de andre familier omkring – eller var det sådan, at din mor bestemte mere end din far?
”Det ved jeg ikke lige, hvad jeg skal sige til…det kan godt være de var lidt mere moderne. Men undrer mig nu lidt…”, funderer Rigmor. ”Jeg kan ikke genkende at far tog sig ekstra meget af os børn, f.eks. lagde dem til brystet” (hvilket ellers fortælles om lærerens).
Fru Skovrup med Rigmor som nyfødt
”Min far har ikke skiftet ble. Men han har taget sig af os, vi er blevet set og hørt. Vi knuste og krammede dog ikke. Højst sagde min far, hvis vi var kede af det: ” det skal nok gå” og tog måske lidt omkring os.
Rigmor fortæller at nogle børn fra området ville drille hendes far nytårsaften: ”de slæbte en fodervogn hen foran dørene, så vi ikke kunne komme ud. Det var nu meget sjovt, syntes mine forældre”.
I en anden artikel beretter Kirsten Bjerg om da hun var barnepige for Skovrups børn.
Bl.a. at hun skulle vaske op selv efter to kopper kaffe, hvis der havde været en gæst.
Doris kan godt huske Kirsten Bjerg og kan sagtens forestille sig, at det har været sådan, at moren fik hjælp til det huslige.
Enelæreren som ”offentligt eje”
Kirsten Bjerg havde et billede af Rigmor og hendes – på det tidspunkt – 3 søskende og det indlagde jeg i artiklen om Kirsten uden at tænke nærmere over det. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at Skovrups børn ville være i nærheden af Skovgårde i dag. Og at jeg (Tine) burde have spurgt, om de var med på at billedet kom med i artiklen.
Doris, Jørgen, Erik og Rigmor – dette billede fik Kirsten Bjerg af familien
Jeg havde nok ikke tænkt over det, fordi enelæreren i et sådant lille lokalsamfund var en vigtig person, som alle kendte. Så han var en slags offentligt eje. Heldigvis var både Rigmor og hendes søskende helt med på dette og i dag følger nogle af dem med i ”Skovgårdes historie”. På den måde kom jeg i kontakt med Rigmor og kunne konstatere, at der var basis for et dobbelt (nærmest tredobbelt) interview med Rigmor, hendes mand Ove og dennes bror Arne Enevoldsen.
Den nye vej og flytningen til Vivild
Én ting fra barndommen husker Rigmor ikke med glæde: ”Jeg var så vred over den elendige vej, der kom. Nordkystvejen kom lige gennem ved legepladsen, der i 1960erne og delte legepladsen i to”.
På dette kort ses, hvordan Nordkystvejen kom til at gå hen over skolens legeplads
”Men Rygård strand var et rigtigt rart sted at være, der havde mine forældre det bedst”, konkluderer Rigmor.
Rigmors forældre til fest – faren iført det dengang meget brugte perleslips
”Men skolen lukkede og vi flyttede til Vivild.
Mor isolerede sig efterfølgende, der var kun lidt damer på vejen, hun så. Hun var ikke glad for at være der, min far heller ikke. Han nåede at komme på den nye skole, men havde det ikke godt her, det var for stort for ham. Han var vant til at være enelærer, og var en enspænder. Men han var utrolig god til at snakke med folk og til at lytte – et godt menneske. Og han var så dejlig rolig.
Forældrene dør
Rigmors far var kun 63 år, da han døde – mens han sad på kontoret med avisen i hænderne. Han døde i april 1991, og Elisabeth Skovrup døde nytårsaftensdag 2005.
Ove Skovrup som ældre
I årene mens moren var alene, boede hun dels hos Rigmor, så lejlighed i Vestergade, og til sidst på plejehjemmet Lindevænget.
Rigmors voksenliv
Selvom Rigmor og Ove næsten var naboer, kendte de ikke hinanden, men mødtes til et bal i Vivild i 10. klasse. Ove kan dog huske Rigmor fra hun var mindre: ”Hun var af og til med i klasseværelset og sad der og blev forkælet”, griner han. Men Rigmor husker ikke Ove fra dengang.
Efter skolen kom Rigmor i huset i Randers, på Køsters alle nr. 5, hos en læge, Sv. Erik Nielsen og hans kone Birgit. Da var hun 16 år.
(Jeg, Tine, er født og opvokset på samme gade, Køsters Alle og Rigmor og jeg – der også er årgang 1957 – har således færdedes på samme vej i 2 år, men uden at kende til hinanden. Jeg mødte tilfældigvis Nielsens for ganske nylig, og de huskede med glæde Rigmor, og har for nylig haft kontakt til hende.)
Ove og Rigmor har siden 1977 boet i det samme hus i Randers. Om Rigmors fortsatte arbejdsliv fortæller hun: ”Jeg vidste, jeg ville arbejde med mennesker, så jeg har været mange år i hjemmeplejen, også med rengøring”.
Rigmor stoppede på arbejdsmarkedet for ca. 2 år siden.