Poppelvej 7

(Inge Mikkelsen, sommer 2021)

Inge Mikkelsen fra Fyrrevej 15 har skrevet denne historie om en mærkelig oplevelse, de har haft her i Skovgårde:


“ En skrøne – eller en virkelig hændelse for flere hundrede år siden?”
“Dette skete som en virkelig hændelse for os. Vi købte Poppelvej 7, Skovgårde, 8961 Allingåbro i januar 2020. Huset skulle bruges til udlejning. Allerede den første dag, vi fik nøglen, skete der noget mærkeligt. 

Poppelvej 7

Vores hund Mimo på 7 år kom ind i huset, men han ville ikke være derinde. Han opførte sig underligt. Vi havde aldrig set ham opføre sig sådan før. Han hev efter vejret og kradsede på døren for at komme ud. Det endte med, at han sad ude i regnvejret, og han ville ikke ind, eller han ønskede ikke at være inde.

Poppelvej_2.jpg

Mimo

Vores naboer var til stede, de havde hjulpet med at flytte møbler ud mm. De havde aldrig set Mimo sådan, og alle var bekymrede for ham.

Poppelvej 7

De følgende dage skete der det samme. Jeg sagde for sjov skyld til vores børnebørn, at der nok var et spøgelse i huset. Men som tiden gik, var vi nødt til at få undersøgt, om der var noget i huset.


Husrenselse
To personer- en kvinde og en mand, der kunne foretage hus-renselse blev tilkaldt. Jeg måtte ikke sige, hvorfor de skulle komme.


Min mand Hardy og jeg måtte være til stede, og vi så derfor, hvad de gjorde. De undersøgte hele grunden og huset. Til sidst fortalte de hver især, hvad de havde oplevet:
Der lå en død Ridder/Herremand på vores stuegulv og ved siden af ham, sad hans hund og gøede. Der havde været et stort slag ude på vores grund. Vores grund ligger i ly af bakker på to af siderne. Derfor hedder huset Bakkely.


Ridderen/Herremanden havde været en meget afholdt mand i området, blev der sagt. Slaget havde fundet sted for nogle hundrede år siden. Men nu lå han altså i vores stue og hunden gøede.
Vi fortalte, at det var vores hund, der ikke ville ind i huset. Til dette svarede de begge, at hunde var mere sensible end mennesker. Hun kunne mærke, at gæster i huset havde det godt, og at de var glade for at være der.


Herefter hentede vi Mimo, så de kunne se, hvordan han reagerede. Pludselig sagde kvinden til Mimo, at han skulle være rolig, hun havde også hørt, at hunden gøede. Herefter skete der noget mærkeligt. Kvinden var også ”hundehvisker”, og hun talte med Mimo, som kunne fortælle nogle ting, som vi godt vidste. Blandt andet skulle vi fortælle ham i god tid, hvis han skulle passes af andre end os.


En glad hund igen
Herefter blev huset renset, og Mimo gik efter kvinden fra rum til rum. Pludselig faldt han til ro og kvinden sagde også, at den kulde, hun havde mærket i stuen, var borte. Til sidst undersøgte de grunden, men her kunne de ikke gøre noget, de kunne stadig mærke stor kampaktivitet.


Næste dag tog vi Mimo med ned i huset, men han var stadig urolig og ville ikke være inde. Vi fortalte dette til de to personer. De fortalte, at Mimo havde en god hukommelse, og at vi kun skulle være der et kvarter med ham, og så gå igen. Da vi havde gjort dette to gange, ville han pludselig være i huset.


Nu har vi en glad hund, der gerne vil være i huset.

Mimo i huset på Poppelvej 7 – nu glad og tilpas

Men hvilket slag fandt sted på Poppelvej 7 for flere hundrede år siden?
Hvem var Ridderen/Herremanden? – og var det et slag om Borgen (Skovgårde Voldsted), der jo kun ligger ca. 100 meter fra vores grund.


Hvis I har lyst, må I gerne fortælle andre om vores oplevelse. Vi vil også gerne oplyse, hvem der hjalp os med at få Ridderen og hunden væk fra Poppelvej 7”, slutter Inge Mikkelsen denne beretning.


Jeg besøgte familien i huset på Poppelvej for at høre denne historie og kunne i hvert fald konstatere, at Mimo hyggede sig vældigt i huset nu!