Familien Søstrøm
Spurvevej 6
(Interview med Jette, årg. 1959 samt storebror Allan, født 1956. Juli 2024, redigeret juni 2026).
Fra telt til muret hus
Lillesøsteren Lene er fra 1968 og ejer i dag sommerhuset, der oprindeligt er bygget af forældrene selv. Familien kom – som så mange andre i Skovgårde – fra Randers. Niels og Jytte Søstrøm boede på Herman Stillingsvej 38.
Grunden blev købt for 11.400 kr i 1964. Børnenes morfar ville have Niels skulle købe en grund mere eller to, men de kostede 5.000 pr stk og det synes Niels var for meget. Men det ville have været en god investering, funderer børnene i dag.
Familien Søstrøm boede i telt her de første år. Inden da havde de camperet på FDM campingpladsen og kendte således området, som de godt kunne lide. Desuden havde det meste af familien også sommerhus i nærheden. F.eks. havde børnenes farfar (der også hed Niels Søstrøm) og farmor sommerhus på Svinget.
Desuden havde en moster sommerhus i Fjellerup.
Allan og Jette husker, de blev hentet efter skole lørdag og så kørte familien direkte ud og satte teltet og tog det ned igen om søndagen.
Søstrøms havde orden i papirerne og den dag i dag er der gemt et plasticchartek med mange sjove oplysninger om byggeriet, plus tegninger mv. Ligesom Nielses kone, Jytte, skrev alt op, som de købte ind i forbindelse med byggeriet.
Ansøgningen om at bygge sommerhus er gemt. Der var ikke så mange dikkedarer dengang, som familien siger, bare et kort håndskrevet stykke papir.
Byggetilladelsen fra Gjesing Nørager sogneråd er også gemt, og begge dele kan også ses i Norddjurs kommunes byggesagsarkiv.
Efter køb af grunden startede familien med at bygge et skur, der fungerede som lokum. Når det blev tømt, blev indholdet gravet ned i et hul, som de gravede ud nederst på grunden og lagde en plade over.
Senere blev lokumsspandene afhentet af ”lo’ tmanden”, som man kaldte ham. Det var Kæmpe fra gården på toppen af bakken på Skovgårdevej (se særskilt artikel om Kæmpes).
I starten var grundene bar mark, blot med højt græs. Her kunne børnene botanisere i stor stil. Jette husker bl.a., de fangede kæmpegræshopper, som de tog med og viste frem i skolen.
Her kan man fornemme, hvor bart der var i starten
Der var dog lidt træer, idet der stod en række popler, som nu mestendels er fjernet i dag. Der blev så købt fyrretræer til 5 øre pr stk. fortæller Allan, men de er også senere blevet fjernet. Man havde fra starten naboerne imellem en aftale om at alle skulle kunne se vandet. Beplantningen måtte højst være
1, 80 m. Der var et godt sammenhold på vejen, fortæller Allan. Men det blev ikke nedfældet og tinglyst, og den aftale holdt kun de første 10-15 år.
Niels Søstrøm i gang med at mure sommerhuset op
Nielses sjak var med til at mure huset, det tog kun en weekend. Søstrøms hus var et af de første på vejen, måske endda det første, mener børnene.
Niels Søstrøm og børnenes morfar Aksel Dahl
Den unge mand, der skulle lave tømrerarbejdet på huset, ville slemt gerne spare sammen til scooter, og han bad om at få alle pengene med det samme. Det kunne han ikke få, sagde Niels Søstrøm og så græd den unge tømrersvend. Allan husker at han sad ude på den store sten på vejen og græd.
På Spurvej lå der nemlig i starten en kæmpesten fra istiden ude i vejen og den måtte man køre udenom. Så blev der snak om, at den skulle graves op. Niels Søstrøm sagde nej, for så ville bilisterne køre stærkere, og det ville støve. Men det endte alligevel med den blev gravet op.
Allan og Jette husker også de 2 store sten, der lå i sandet, når de gik ned af trappen, til venstre for campingpladsen. Dem sad og kravlede de på som børn.
Børneliv i Skovgårde
Både Allan og Jette husker, hvordan de boede i sommerhuset hele skolesommerferien og legede med børnene herude. Allan var bl.a. sammen med Lasse Kæmpe og med Svend Pedersen fra Dalgården.
Allan og kammeraterne cyklede meget rundt i området. De legede krig ved tyskerstillingerne – og gemte her kasser med ting, de ikke måtte have derhjemme, tilføjer søster Jette grinende.
Niels Søstrøm med datteren Lene, ca. 1969
Det oprindelige skur blev senere flyttet, og Allan og hans fætter fik det som ”fiskehus”. Her kunne der lige stå 2 små stole og et lille bord. Og det bedste af det hele var, fortæller Allan, at der var en lem i gulvet, hvor de kunne gemme øl. Dem sad Allan og hans fætter så og drak, mens de sad i skuret og forældrene ikke vidste noget om dette. Jette husker, hun ikke måtte fortælle forældrene om hullet.
Når man dengang fra Søstrøms sommerhus kunne se vandet, blev der holdt øje med, når fiskerne fra Fjellerup var på vej hjem med deres fangst. Så fik Allan 10 kr af sin mor og så skulle han cykle til Fjellerup og købe friskfangede stegemakreller. Da var han ca. 7 år. Jette husker også at de blev sendt på gåben langs stranden til Fjellerup for at købe fisk.
En sommer var det blevet stormvejr, fortæller Allan. De betød, at fiskerne havde problemer med at sejle hjem med den tunge last af fisk. En bil blev sendt hen til stien ved dét, der dengang var FDM campingpladsen. Den hentede fangsten, og fiskerne kunne manøvrere tilbage til Fjellerup.
Allan mindes også den store begivenhed, da der i 1966 blev spillet europapokalfinale i fodbold mellem Manchester United og Benfica. Det blev vist på dansk TV og det var både usædvanligt og stort. Områdets beboere kunne komme og overvære kampen på tv i Dalgårdens cafeteria. (Den begivenhed beskriver Bjarne Dalum fra Gyvelvej også i artiklen om ham).
Selvom familien boede tættest på Dalgårdens kiosk, handlede de også i Magdas kiosk, for der var der mere slik end på Dalgården.
Børnene fik en skilling ”og så fik mor fred imens”. De husker, Magda var i sit eget hus, når der ikke var kunder i kiosken, og så kom hun gående i tøfler, når klokken ringede.
Tilbygninger
Søstrøms med Jettes gudfar Elif Hansen
Sommerhuset fik en tilbygning i starten af 70erne. Vi skrev NS og AS i betongulvet, husker Allan.
I 1983 kom blev der bygget carport og redskabsrum.
Seneste tilbygning er fra 2022, hvor der blev bygget 2 værelser på.
Familien Søstrøm
Niels Søstrøm, der var fra 1930, døde i 2016. Hans kone Jytte, var fra 1934 og døde i 2019. De brugte huset indtil ca. 2013-14, selvom den yngste datter, Lene, havde overtaget i 2010. Ellers boede de i Hinnerup, hvortil de flyttede i 1970. De boede i Skovgårde hele sommeren, da de var ældre.
Det samme var tilfældet, da Niels arbejdede. Jytte var hjemmegående og boede i Skovgårde i hele skolesommerferien på 7 uger.
Allan er i dag pensioneret, men udlært elektriker. Han har i mange år været direktør for et ejendomsselskab.
(Hans kone, Anny, har i øvrigt været ansat i økonomiafdelingen Hinnerup/Favrskov kommune i mange år, hvorfra jeg kender hende, da jeg var leder af Hinnerup Bibliotek & Kulturhus. Hun deltog ikke i samtalen, men Allan ringede hende op undervejs. Det viste sig nemlig at hun tydeligt kunne huske min halvbror, som jeg fandt (efter hans død) via slægtsforskning. Han var en eneboer og særling, der boede i Foldby, hvor Anny er fra. Han ville altid være sikker på, han fik betalt sin ejendomsskat, og kom og afleverede pengene personligt i en kuvert. Faktisk ville han betale flere år frem, men det kunne kommunen naturligvis ikke honorere. Min halvbror var en person, som alle på kommunen talte om og det endte da også med, at man lavede en særordning for ham – en ordning, som Anny administrerede. Sådan hænger mange ting sammen. Men det er en helt anden historie…)
Lene har tidligere været ansat ved Favrskovposten, men stoppede her i ca. 2022. Nu er hun virksomhedskonsulent ved Aarhus kommune.
Jette har også været ansat i Hinnerup kommune som socialrådgiver i familieafdelingen i perioden 2000-2007. Hun er pensioneret i dag.
Skovgårde eller ej?
”Vi siger, vi bor i Skovgårde”, fortæller familien afsluttende. ”Vi har dog vores eget vejlaug og facebookgruppe for ”fuglevejene”.